Igamle dage var der mange, som tænkte, at handel var godt, hvis man selv kunne producere alle typer varer og så bare sælge de overskydende til udlandet. I april-måned 1772 blev englænderen David Ricardo dog født! [Suspense]

Ricardo blev økonom og kom med et nyt og tydeligt argument for, hvorfor handel var bedst, hvis hvert land specialiserede sig i en bestemt type af varer.

Ricardo forestillede sig to forskellige lande. Vi tager Danmark og Nordkorea som eksempler. I Danmark er vi rigtig gode til at lave medicin og ok nice til lave statuer. I Nordkorea er de forfærdelige til at lave medicin, men statuer er de ikke helt håbløse til – de er dog stadig ikke helt ligeså gode som Danmark.

Ergo, Danmark er både bedre til at producere medicin og statuer end Nordkorea. Lad os sige, at det tager os 1 times arbejde at lave en pakke medicin, og det tager os 2 timer at lave en statue. I Nordkorea tager det 8 timer at lave en pakke medicin og 4 timer at lave en statue.

Hvorfor skal Danmark så overhovedet handle med Nordkorea??

Ifølge Ricardo skal begge lande specialisere sig i det, de er bedst til i deres eget land. Danmark skal altså gå all-in på medicin-produktion, og Nordkorea skal bare gå statue-amok!

Hvorfor det? Hvis Danmark gerne vil have en statue, så kan de nu bare ‘bytte’ (handle) én dansk pakke medicin for én nordkoreansk statue. Det er fedt for Danmark: I stedet for at bruge 2 timer på at lave en statue selv, så kan de bare bruge 1 time på at lave medicin og så bytte det for en nordkoreansk statue. Det er også godt for Nordkorea: I stedet for at bruge 8 timer på at lave medicin selv, så kan de få en dansk pakke medicin for en statue, som kun tager dem 4 timer at producere.

På den måde er det både en fordel for Danmark og Nordkorea, hvis de fokuserer på at producere det, de er bedst til, og så ellers bare handler sammen!