Ugens aktuelle – Uge 14, 2018
Cigaretskodder (https://pixabay.com/da/cigaretter-askeb%C3%A6ger-spild-af-penge-2749012/)
Det skal en pakke cigaretter koste ifølge Folketingets 9 partier
D et kan være svært at ændre en kultur. I Danmark er der en udbredt rygerkultur. Selvom der er markant færre rygere i dag end for 30 år siden, så er der stadig mange danskere, der ryger til dagligt. Særligt blandt unge er antallet stadig højt. Rygning er til dels et spørgsmål om normer; bliver det anset for i orden at ryge? Men det er også et spørgsmål om vaner. Derfor er det ofte oppe i den politiske diskussion, om samfundet bør forsøge at bryde de vaner ved at hæve priserne på cigaretter. En ny rundspørge foretaget for DR viser, at 59% af danskerne gerne så at prisen for en pakke cigaretter blev sat op til 90 kr., hvilket svarer til niveauet i Norge. Alligevel er det blandt de danske partier kun det Radikale Venstre, der vil gå med til at sætte en så høj afgift på cigaretter. Flere af de andre partier vil ikke ændre prisen så markant – de mener at det er et spørgsmål om personlig frihed.
En pakke cigaretter i Danmark skal koste 90 kroner, og det skal den, for så ved vi at færre unge begynder at ryge.
Sundhedsordfører for det Radikale Venstre, Marlene Borst Hansen
Spørgsmål og opgaver
Opgave 1
Hvorfor vil mange danskere have, at politikerne øger afgifterne på cigaretter?
Del dit svar med resten af klassen og se hvad elever fra andre skoler har svaret:
Opgave 2
Hvad består en kultur ellers af end vaner?
Del dit svar med resten af klassen og se hvad elever fra andre skoler har svaret:
Opgave 3
Synes du, at det er i orden, at staten blander sig i folks kultur, som eksempelvis rygning?
Del dit svar med resten af klassen og se hvad elever fra andre skoler har svaret: