Helt grundlæggende kan man tale om, at en kultur er et fællesskab, som har nogle vaner, værdier, normer og adfærd til fælles. Kulturen vil distancere sig fra andre kulturer ved at praktisere disse anderledes end andre kulturer. Religion, traditioner og sprog kan være måder for kulturerne at danne et fællesskab og distancere sig fra andre fællesskaber, men mindre ting som tøj og musiksmag kan også gøre det.

I et land som Danmark deler de fleste danskere en fælles kultur – den danske – hvor vi snakker dansk, tror på demokrati osv. Men der findes også kulturelle fællesskaber, som afviger fra den dominerende kultur. Sådanne kulturer, der eksisterer indeni en anden kultur men distancerer sig fra den, kaldes subkulturer. Punkere, swingers og diverse undergrundskulturer er eksempler på dette. Der findes ligeledes modkulturer, som aktivt forsøger at påvirke den dominerende kultur. I Danmark kæmpede hippierne eksempelvis imod atomkraft og militærmagt, og de tidlige feminister kæmpede for kvinders stemmeret.

Kultur behøver ikke være forbundet til et land eller en nation, og som menneske er man ofte en del af flere kulturer. Måske er man både en del af fitnesskulturen, akademikerkulturen og fodboldkulturen.

Integrationstyper

Men nationale kulturer er alligevel mest omtalte i den politiske debat. Det skyldes, at det er mødet mellem nationale kulturer, der ofte udgør det største politiske problem. Når en cambodianer kommer til Danmark, vil der være adskillige kulturelle regler, han/hun ikke kender til – den vigtigste vil nok være det danske sprog. Hvordan et sådan kulturelt møde skal håndteres, er der ofte uenighed om. Nogle politikere er meget fokuserede på, at den danske kultur skal bevares, mens andre er mindre bekymrede for andre kulturers indflydelse på den danske. Man skelner mellem tre måder at håndtere minoritetskulturers møde med majoritetskulturer.

Assimilation

De tilkomne kulturer skal tilpasse sig den herskende kultur. Flertallet skal ikke indordne sig, men mindretallet skal derimod erstatte sin egen kultur med den herskende kultur for at blive accepteret af samfundet.

Pluralistisk integration

De forskellige kulturer forsøger at indordne sig hinanden. Mindretallet vil forsøge at passe ind, men flertallet vil samtidig give mulighed for, at mindretallet kan bevare nogle træk fra deres egen kultur. Altså en måde hvorpå kulturerne begge giver sig lidt.

Segregation

De forskellige kulturer lever fuldstændig isoleret fra hinanden. Det kan man eksempelvis se i Baltikum (Letland, Estland og Litauen), hvor de russiske mindretal lever isoleret fra resten af befolkningen. Historiske eksempler som Apartheid i Sydafrika er også en måde at praktisere segregation på.

Det er en politisk beslutning, hvilken strategi man ønsker at følge. I Danmark har man traditionelt benyttet den pluralistiske integration, men i dag tales der mere og mere om, at andre kulturer bør assimilere sig.

Globaliseringen og kulturelle møder

Verden ser anderledes ud i dag, end den gjorde for 50 år siden. Globaliseringen, og de teknologiske muligheder den har medbragt, har betydet, at kulturer på hver sin side af jorden mødes regelmæssigt og påvirker hinanden. Ungdomskulturer får flere fællesnævnere verden over, da ting som tv-serien Friends, international pop-musik fra Beyoncé og udenlandske ord bliver tilgængelige for alle. Generelt bliver vi som individer mere og mere eksponeret for andre kulturer igennem sociale medier, TV, udenlandsrejser, restauranter med andre madkulturer end den danske o.a. 

Kulturelle møder er imidlertid meget følsomme. Folk besidder mere information om deres egen kultur end andre, og den manglende information om andre kulturer kan føre til fordomme og stereotyper om andre kulturer, som at tyskere er humorforladte, muslimske kvinder er undertrykte og franskmænd er arrogante. Selvom stereotyper måske passer på nogle mennesker, er generaliseringer farlige, da man dømmer alle baseret på nogle få – eller ingen – observationer.

Uenigheder mellem kulturer kan meget vel føre til krige. Politologen Samuel Huntington fremlagde en analyse tilbage i 90’erne, hvori han påstod, at den kolde krigs afslutning ville føre til en ny type af krige i verden. Under den kolde krig var verdensorden stærkt påvirket af ideologiske kampe. USA og resten af Vesten kæmpede for liberalismen, mens Sovjetunionen og dens allierede kæmpede for kommunismen. Den kolde krig endte med kommunis-mens sammenbrud i Sovjetunionen, og ideologiske uenigheder blev derefter mindre relevante. I stedet kan verdensordenen i dag forstås ud fra de kulturelle kløfter, ifølge Huntington. Da ideologiske spørgsmål som planøkonomi over for markedsøkonomi har mistet relevans i dagens politiske verden (markedsøkonomien har vundet), vil uenighederne i stedet skyldes kulturelle forskelle. De forskellige kulturer, der findes verden over, har nemlig meget forskellige værdier. Religion, traditioner, kønsroller osv. er forskellige fra kultur til kultur, hvilket har ført til, at Huntington har opdelt verden i omkring 9 store kulturer. Heraf kan nævnes den vestlige, islamiske, afrikanske og buddhistiske som eksempler. Globaliseringens effekt på øgede kulturelle møder vil føre til, at nogle kulturer trues. Da hver kultur vil beskytte sig selv, mener Huntington, at krige i fremtiden vil være resultat af kulturelle uenigheder.

Som eksempel på hvordan Huntingtons teori kan bruges i praksis, kan man rette blikket mod Islamisk stat, som har erklæret krig mod Vesten. Den krig kan ses som en kulturel kløft mellem Vesten og dele af Mellemøsten, hvor den vestlige dominans og indflydelse på kulturerne i Mellemøsten har gjort, at flere mennesker har samlet sig under den Islamisk stats fane og kæmper en kulturel krig mod Vesten. 

Seneste

Brug for at øve?

Klar til quiz?