Undersøgelsesmetoder

 

D er er mange måder at undersøge noget på i samfundet. Helt overordnet skelner man normalt mellem kvantitative og kvalitative metoder. De kvantitative metoder har noget at gøre med kvantitet/’quantity’, altså mængde. Med en kvantitativ metode undersøger man sit emne ved at tælle og regne. Hvis man eksempelvis vil undersøge, om danskernes holdning til homoseksuelle ægteskaber har ændret sig, kunne man lave en meningsmåling og sammenligne hvor mange, der tidligere sagde de var ‘for’ homoseksuelle ægteskaber og hvor mange, der er ‘for’ nu.

Med en kvalitativ metode ville man gå væsentligt anderledes frem. Hvor den kvantitative metode handler om mængder og måder at sætte tal på virkeligheden, så tager den kvalitative metode fat i alt det, som man ikke kan sætte tal på. Hvis man igen skulle undersøge udviklingen i danskernes holdning til homoseksuelle ægteskaber, så kunne man eksempelvis interviewe henholdsvis en folkekirkepræst, en homoseksuel person og en almindelig dansker fra gaden og spørge dem om, hvordan deres holdning har udviklet sig, og hvordan de har oplevet deres omgivelsers udvikling. Svarene fra disse tre personer bliver næppe, at de eksempelvis er gået fra 4 til 7 på en 1-10-skala. I stedet kan deres svar indeholde en større kvalitet, idet de måske kan trække på personlige erfaringer fra et bryllup, de var med til, eller en oplevelse de havde under en Pride-parade.

Kvantitative og kvalitative metoder behøver dog langt fra at spørge nogen i en meningsmåling eller interviewe dem. En kvantitativ undersøgelse af danskernes sprogbrug på sociale medier kunne eksempelvis tage udgangspunkt i mængden af klager og rapporteringer over groft sprogbrug, og en kvalitativ undersøgelse kunne dykke ned i nogle konkrete beskeder og se på, hvilke ord og udtryk folk bruger.

Der er aldrig én rigtig metode at undersøge noget med, men det er godt at gøre sig klart, hvorfor man har valgt den metode, man har, og hvordan man ellers kunne have gjort. Ens valg af metode er ofte afgjort af, hvilken data og information man har tilgængelig. Hvis man i eksemplet med sprogbrug på sociale medier har adgang til data om klager og rapporteringer, så er det oplagt at bruge dem, og det samme gælder, hvis man har adgang til nogle konkrete beskeder man kan bruge.

Det er ofte lettere at finde materiale til en kvalitativ undersøgelse, da den ikke kræver en masse målinger, og derfor er der nogen, der betragter den metodetype som mindre ‘fin’ end kvantitative studier. Det er dog en stor akademisk diskussion, og andre foretrækker kvalitative undersøgelser, da de ofte kan få nye perspektiver frem, som man ikke kan udlede fra rene tal.

Konkrete metoder

Skelnen mellem kvantitative og kvalitative undersøgelser er dog bare på et overordnet niveau, og metoder kan inddeles i en række mere konkrete tilgange.

Eksperimentel metode

Grundlæggende for den eksperimentelle metode er, at man tester noget i kontrollerede omgivelser, så man kan se, om Y sker, når X er tilstede, og om Y ikke sker, når X ikke er tilstede. “X” og “Y” kan være alt muligt.

Eksempelvis er der blevet lavet undersøgelser om, hvorvidt unges valgdeltagelse stiger, hvis de modtager en grundlov, når de fylder 18 år. X er her tilsendelsen af en grundlov, og Y er det, at de unge stemmer ved et valg. Man skal sørge for at vælge to grupper unge, som på alle måder er så ens som mulige, og så kan man give den ene gruppe en grundlov og undlade at give den anden. Efter næste folketingsvalg kan man så undersøge, om valgdeltagelsen (Y) var højere i den gruppe, der fik grundloven (X var tilstede) end ved den gruppe, som ikke fik (X ikke var tilstede).

Den eksperimentelle metode er meget anerkendt i moderne samfundsvidenskab, da man tydeligt kan se en sammenhæng mellem to forskellige ting. Det kan dog ofte være svært at lave eksperimenter, når det kommer til samfundet, for hvordan undgår man, at eksempelvis den ene gruppe ikke bliver påvirket af noget helt tredje, som den anden gruppe ikke udsættes for, og som man slet ikke havde tænkt over?

Måske man f.eks. ville undersøge om frisk luft hjælper på koncentrationen i klasselokalet, så man sætter halvdelen af klassen ved åbne vinduer og sætter den anden halvdel langt inde i lokalet. Efter undervisningen kan man så give den samme test til begge grupper og se, om den friske luft (X) fører til flere rigtige svar (Y) end for den gruppe, hvor X ikke var tilstede. Da resultaterne kommer tilbage, kan man se, at der er cirka lige mange rigtige svar hos både gruppen uden en vinduesplads og dem med en plads ved de åbne vinduer. Man konkluderer, at frisk luft er ligegyldig for koncentrationsevnen, men måske man har glemt, at de, der sad ved vinduet, også blev udsat for en kraftig, varm sol. Det kan altså godt være, at den friske luft hjalp på koncentrationen, men eksperimentet er slået fejl, da der ikke kun var én faktor, som var forskellig for de to grupper. Derimod fik den ene gruppe ingenting, og den anden gruppe fik både frisk luft og solskin.

Eksperimenter er altså bedst, når man har så godt styr på omgivelserne som muligt. Det kan være sjovt at lave sine egne samfundsfaglige eksperimenter, men man skal tænke over de etiske konsekvenser af sit forsøg. Hvis man vil undersøge, om eleverne altid stoler på lærere i naturvidenskabelige fag, kunne man eksempelvis få en geografilærer til at undervise eleverne i, at solen cirkulerer om jorden og ikke omvendt. Det er klart, at forsøget bliver ødelagt, hvis man fortæller eleverne, hvad forsøget går ud på. Men er det i orden at lære eleverne noget forkert, uden at de ved det, bare for at teste sin hypotese (antagelse)? Man skal altid tænke sig om, før man laver eksperimenter i samfundsfag.

Der er altså flere steps i en eksperimentel metode:

1. Gør dig helt klart, hvad det er, du gerne vil undersøge. Hvad tror du har effekt på hvad? Hvad er dit X, og hvad er dit Y?

2. Lav to ens grupper og sørg for, at den ene gruppe ikke bliver påvirket af noget, som den anden ikke gør, og som du ikke har tænkt over. Eksperimentet skal have kontrollerede omgivelser.

3. Overvej før forsøget, om der er nogen etiske problemstillinger forbundet med eksperimentet.

4. Udsæt den ene gruppe for X og undlad at udsætte den anden gruppe for X. Er der forskel i Y? Hvad siger dette om forholdet mellem X og Y?

Statistisk metode

Med en statistisk metode kan man sammenligne eksempelvis BNP pr. indbygger med antallet af folk med en videregående uddannelse for at se, om der en en statistisk sammenhæng mellem de to.

Man kan bare indsætte sine data i to rækker i Excel og så vælge en punktdiagram-type, hvor man højreklikker på et datapunkt og tilføjer en tendenslinje med forskrift og R2-værdi.

Nu vises BNP på den horisontale X-akse og antallet af personer med en lang videregående uddannelse på den vertikale Y-akse. Den prikkede linje kaldes en “tendenslinje” og er den linje, hvor afstanden til alle punkter er mindst mulig. Hvis man flyttede linjen tættere på ét punkt, ville man altså bevæge den længere væk fra andre punkter, og den ville ikke længere være optimal. R2-værdien (‘korrelationskoefficienten’) er et tal, der beskriver, hvor flot kurven ligger i forhold til punkterne: Hvis punkterne ligger perfekt som perler på en snor, så er R2 = 1. Hvis punkterne derimod ligger helt tilfældigt udover hele grafen, så er det svært at tegne en flot linje, og R2 = 0.

R2-værdien er helt central i den statistiske metode. I samfundsfag siger man, at hvis R2-værdien er større end 0,5, så ligger punkterne ikke tilfældigt, og der må være en statistisk sammenhæng mellem de variabler, man har på sine akser (her BNP og antallet af folk med en lang videregående udddannelse). I vores eksempel her er R2 kun lig med 0,30, og man kan derfor ikke sige, at jo højere et lands BNP er, jo flere mennesker får en lang videregående uddannelse.

Selv hvis R2 > 0,5, så ville man dog stadig ikke kunne sige, at et højt BNP resulterer i mange mennesker med lange videregående uddannelser. For det første skal man sikre sig, at man har data nok. De 11 datapunkter i dette eksempel kan være lige lidt nok. Man skal også kunne se en tidsmæssig rækkefølge mellem de to. Det kan ofte være svært at vide, om det er stigningen i BNP, der fører til stigning i antallet af folk med en videregående uddannelse, eller det er flere med en videregående uddannelse, der får BNP til at vokse.

Derudover skal man også være opmærksom på det, man kalder “spuriøsitet”.

Forskeren Tyler Vigen har dedikeret sig til at finde eksempler på to forskellige variabler, som passer perfekt sammen, men som næppe har noget med hinanden at gøre. Her kan man se, at der er en R2-værdi på 0,95 for forholdet mellem osteforbruget pr. indbygger i USA og det årlige antal af folk, der dør ved at blive indfanget i deres sengelagen. Spuriøsitet er et begreb man bruger til at gøre opmærksom på, at der kan være nogle helt andre årsager, som måske påvirker de to variabler.

Derfor er den sidste vigtige overvejelse i en statistisk metode, at man har en teori om, hvorfor X hænger sammen med Y. Man kan let have en teori om, at lande med et højt BNP investerer meget i uddannelse, og mange derfor får en lang videregående uddannelse, men det kan være svært at se, hvorfor et stort forbrug af ost skulle betyde, at man dør indfanget i sit eget lagen!

Fremgangsmåden for en statistisk metode kræver altså flere steps:

1. Gør dig helt klart, hvad det er, du gerne vil undersøge. Hvad tror du har effekt på hvad? Hvad er dit X og hvad er dit Y?

2. Find tilstrækkeligt data, indsæt det i to rækker i excel og undersøg tendenslinjens R2-værdi for at se, om der er en statistisk sammenhæng (R2>0,5).

3. Overvej den tidsmæssige rækkefølge mellem de to ting du sammenligner.

4. Overvej om forholdet er spuriøst: Er der en tredje variabel, som bedre ville kunne forklare den sammenhæng, man vil vise? Måske antallet af personer med en lang videregående uddannelse bedre kan forklares ud fra hvor høj, SU’en er?

5. Beskriv din teori om, hvorfor man kunne forestille sig, at der er en sammenhæng mellem de to ting du sammenligner.

Man støder ofte på problemer i minimum ét af de fire punkter, men det gør ikke ens undersøgelse mindre god. Det vigtige i en god undersøgelse er ofte de overvejelser, man gør sig undervejs, da de kan betyde, at andre efter én kan lave et endnu bedre studie. På den måde kan man hele tiden bevæge sig tættere på at finde ud af, hvordan virkeligheden er.

Beskrivende statistik:

Statistik kan også bare være beskrivende, som man kender det fra matematikken med eksempelvis pinde- og cirkeldiagrammer. Her kan man dog ikke sige noget om, hvordan én ting påvirker noget andet, og dermed hvordan verden fungerer. Beskrivende statistik kan dog også være interessant, da man eksempelvis kan se, hvordan noget har udviklet sig over tid. GapMinder.org/tools er en god hjemmeside til at sammensætte sine egne grafer med data fra hele verden.

Komparativ metode

Den komparative metode (“to compare” = at sammenligne) minder lidt om den eksperimentelle metode. Man vil eksempelvis sammenligne to grupper og se, om forskellige påvirkninger betyder, at grupperne opfører sig forskelligt. Men i modsætningen til koncentrations-eksemplet fra den eksperimentelle metode, hvor den ene del af klassen fik frisk luft, og den anden ikke gjorde, så behøver man ikke have lukkede, kontrollerede omgivelser med den komparative metode. Her danner man ikke selv rammerne for undersøgelsen men ser i stedet ud i virkeligheden.

Hvis man stadig ville undersøge om ren, frisk luft hjælper på elevers koncentrationsevne, så kunne man eksempelvis undersøge karaktergennemsnittet på skoler, som ligger i områder med høj luftforurening, og sammenligne det med karaktergennemsnittet på skoler med lav luftforurening. Man skal dog selvfølgelig stadig være opmærksom på, om en tredje faktor har indflydelse. Eksempelvis kunne det være, at skoledistriktet med lav luftforurening generelt også havde rigere og mere veluddannede beboere, og eleverne derfor kunne få hjælp fra deres forældre til at få højere karakterer.

Der er to forskellige måder at lave komparative undersøgelser på. Forskellene i fremgangsmåderne handler især om, hvordan man udvælger de ting, grupper eller fænomener, som man vil sammenligne (engelske navne efter deres ophavsmand John Stuart Mill).

Method of Difference: Her sammenligner man eksempelvis to grupper, som generelt er meget ens, så man kan lægge meget vægt på, gruppernes få forskelle og beskæftige sig med, hvorfor mon disse forskelle eksisterer. Eksempelvis kunne man se på to meget ens lande som Danmark og Sverige og undersøge, hvorfor forbruget af såkaldte ‘lykkepiller’ er meget højere i Danmark end i Sverige.

Method of Agreement: Her finder man i stedet to grupper, hvor et fænomen gør sig gældende i begge, men hvor grupperne er så forskellige, at de kun har én ting til fælles. Eksempelvis er BNP højt i både Danmark, Sydkorea og Saudi-Arabien, men den danske, sydkoreanske og saudi-arabiske økonomi er meget forskellig. Én ting har de dog tilfælles, og det er, at alle landene har en høj eksport. Med the Method of Agreement ville man konkludere, at en høj eksport er nødvendig for at få et stort BNP.

Den komparative metode er generelt meget brugt, men den er også kritiseret, da man skal være yderst opmærksom på, om de grupper eller ting man sammenligner, nu også er så forskellige eller så ens, som man påstår, de er. Det kan være svært at vurdere, når man undersøger større samfundsforhold, men det er vigtigt at gøre sig nogle overvejelser omkring.

Den komparative metode er ret let tilgængelig:

1. Gør dig helt klart, hvad det er, du gerne vil undersøge. Hvad tror du har effekt på hvad? Hvad er dit X, og hvad er dit Y?

2. Hvor i Danmark eller verden kan man iagttage det fænomen, du vil undersøge? Er stederne meget ens eller meget forskellige? Er det mest oplagt at bruge en Method of Difference eller en Method of Agreement?

3. Hvad finder du frem til? Kan du se én bestemt faktor (X), som kan være afgørende for det fænomen, du undersøger (Y)? Er der for stor en usikkerhed forbundet med de steder, hvor fænomentet er? Er stederne ikke ens nok eller ikke forskellige nok til at kunne konkludere noget sikkert?

'Case'-metode

‘Case’-metoden har tætte bånd til historikernes forskning, som ikke betragter alle kilder som lige pålidelige og lige gode, men som gør en dyd ud af aktivt at vælge og fravælge materiale. Nogle gange kan arbejdet med en enkel sag, en enkel case, fortælle mere om samfundet end en stor komparativ undersøgelse eller et statistisk studie med en masse data. Et case-studie handler meget om at udvælge den rigtige case, som kan fortælle noget interessant og forstås som en del af en generel tendens.

Af denne grund er interviews ofte også en del af case-studier. Her gælder det om at finde den rigtige at interviewe, som har noget interessant at fortælle eller har et særligt syn på noget. Alternativt kan man udvide mængden af mennesker, man tager kontakt til, og lave en spørgeskemaundersøgelse, men så er det vigtigt, at man overvejer, om dem, man kontakter, er repræsentative. Samtidig skal man være sikker på, at ens spørgsmål er formuleret sådan, så modtager og afsender forstår det samme ved spørgsmålene, så man kan få relevante svar.

Da ‘case’-metoden er mindre stringent og regelret end de andre metoder, kan det være svært at give en fast ramme for, hvordan en ‘case’-undersøgelse skal laves, men man kan skelne mellem to forskellige måder at gå frem, når man skal udvælge sine cases.

Den første er et ‘most likely’-studie. Hvis man vil undersøge et fænomen, kan man finde de omstændigheder, hvor man mener, der er størst sandsynlighed for, at fænomenet er til stede. Hvis fænomenet så ikke er tilstede dér, hvor det er ‘most likely’, så går man ud fra, at det ikke eksisterer noget sted. Eksempelvis kunne det være, at man ville vide om der er et land, hvor 100% af borgerne stemmer, når der er valg. I stedet for at undersøge samtlige lande i verden, så finder man det land, hvor man forventer, at stemmeprocenten er højest (eksempelvis Belgien da det her er lovpligtigt, at man stemmer ved valg). Hvis der ikke er 100% af borgerne, der stemmer i Belgien, så kan man gå ud fra, at det ikke gør sig gældende noget sted i verden.

Omvendt kan man også lave et ‘least likely’-studie. Her finder man de omstændigheder, hvor man mindst forventer at finde et fænomen, og hvis det så alligevel er dér, så går man ud fra, at det er alle steder. Eksempelvis kunne man forestille sig, at den aldersgruppe i Danmark som er mindst sandsynlig til at være på Facebook, er de 90-99-årige. Hvis man så alligevel kan finde bare en enkelt person, der er 93 år, og som har en Facebook-konto, så kan man konkludere, at der er folk fra alle aldersgrupper i Danmark, som er på Facebook.

Langt fra alle case-studier er ‘most likely’ eller ‘least likely’. Det vigtigste ved case-studier er altså bare, at man kan argumentere for, at netop den case, man har valgt, kan sige noget generelt eller på anden måde interessant. Hvis man beskriver sit studie som ‘most likely’ eller ‘least likely’, så skal man kunne argumentere for, at disse omstændigheder virkelig er det mest eller mindst sandsynlige sted at finde det, man undersøger.

Et case-studie er et godt eksempel på en metode, som er god at kombinere med andre metoder. Eksempelvis kan man finde en generel sammenhæng mellem to forskellige variabler ved hjælp af en statistisk metode, og så kan man gå i dybden og prøve at forstå sammenhængen mere detaljeret ved hjælp af et ‘case’-studie, hvor man inddrager skriftlige kilder, interviews, spørgeskemaundersøgelser eller andet.

Fremgangsmåden for ‘case’-metoden er altså svær at sætte på formel, men følgende gør sig gældende:

1. Hvad er det for et generelt fænomen, du gerne vil forstå bedre? (Hvorfor opstår nye partier?)

2. Hvilken specifik case/sag kan fortælle noget om fænomenet? (Hvis du gerne vil forstå, hvorfor nye partier opstår, så kan man eksempelvis specifikt undersøge Alternativet)

3. Har du en god begrundelse for valget af netop denne ‘case’? Er dit studie måske en ‘most likely’ eller ‘least likely’ case? (Alternativet er et moderne eksempel på et nyt parti, da det både udnytter, at der ikke før eksisterede et parti dedikeret til den grønne dagsorden, og samtidig gør det oprør med den klassiske højre-venstre-skala og de etablerede partiers måde at føre politik på)

4. Hvad kan du konkludere ud fra din case? Kan du kun sige noget om netop det, du har undersøgt, eller kan du konkludere noget mere generelt gældende? (Alternativets udnyttelse af folkelig utilfredshed med de eksisterende partier kan konkluderes at være generelt gældende for nye partier. Samtidig har Alternativet dog udviklet deres politiske program på en anderledes måde, som betyder at det er begrænset, i hvor høj grad viden om Alternativet kan overføres på alle andre nye partier)

Forskellene i de ovenstående metodetilgange er selvfølgelig meget firkant skåret op, og mens nogle undersøgelser går i dybden med én metode, er der andre gode studier, som kombinerer flere af dem.

Hvor får jeg mine data og kilder?

Det kan ofte være dyrt og svært at få fat i god data og materiale til undersøgelser. Hvis ens undersøgelse har et lokalt udgangspunkt, kan man selv tage ud og indsamle interviews eller observationer, men hvis man undersøger noget for hele Danmark, så er det et stort arbejde. Alle danskere har heldigvis adgang til Danmarks Statistik, og med et uni-login kan elever og studerende slippe for at betale 800 kr. om måneden, som Infomedia ellers koster.

Danmarks Statistik har samlet al deres data på Statistikbanken.dk. Her kan man let få adgang til en masse tal, der især beskriver Danmarks økonomi.

Infomedia er ejet af Berlingske, Politiken og Jyllands Posten og har samlet mere end 70 mio. avisartikler fra Danmark. Man kan let søge i dem alle sammen, og Infomedia er derfor god, hvis man eksempelvis vil undersøge, hvordan begrebet ‘ghetto’ bliver brugt, hvordan  ‘grøn vækst’ er vokset frem som politisk udtryk eller hvilke særlige områder politikere fra Dansk Folkeparti altid bliver interviewet om.

Når man både har adgang til data og kildemateriale og har en klar metodisk tilgang i hånden, så er man klar til at gå i gang med sit studie, og man kan undersøge lige det, man finder mest interessant og relevant!

Seneste

Store tanker

 Diskuter 2 & 2 eller i hele klassen, hvilke forskelle der er på de ting man undersøger i naturvidenskaben og det man undersøger i samfundsvidenskaben. Har disse forskelle indflydelse på, hvilke metoder man kan bruge i henholdsvis naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige studier? Kan man bruge de samme metoder eller er de to emnefelter for forskellige?

Egen undersøgelse

Find et emne du synes er interessant, og et spørgsmål du gerne vil have svar på. Vælg én af de fire metode-tilgang og sæt igang med dit eget samfundsvidenskabelige studie!