Informationssøgning

Et af de vigtigste formål med en uddannelse er noget så grundlæggende, som at man kan undgå at blive snydt. At man ikke bare tror på det, hvis nogen siger, at jorden er universets centrum, at Danmarks statsminister hedder Frederik Fetterlein eller at DNA er en forkortelse, Kendrick Lamar har opfundet.

Noget information er selvfølgelig let at identificere som forkert, men hvad hvis nogen sagde:

  • At antallet af mord er på sit højeste i 47 år.
  • At de første terrorangreb i verden var efter 1949.
  • At ungdomsarbejdsløsheden er skyhøj.
  • At der er meget få syriske børn og kvinder som flygter til Europa.
  • At USA har verdens højeste skattetryk.
  • Og at Islamisk Stat tjener millioner af dollars om ugen på at sælge olie i Libyen.

Alt det og meget mere har Donald Trump sagt, og det er altsammen løgn, men mange millioner af amerikanske vælgere har troet på.

Et demokrati fungerer kun, hvis dets borgere kan skelne mellem, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, men ingen kan vide alt, og derfor er informationssøgning så vigtig. Som barn kan man i første omgang få at vide, hvem man kan stole på og ikke stole på, men når man bliver ung og voksen, må man selv lære at kunne regne det ud.

Begge hjemmesider har klare afsendere på deres budskaber, henholdsvis Poul Schou og Ralf Pittelkow/Karen Jespersen. På hjemmeside 1 er der en beskrivelse af Poul Schous relation til emnet, og hvorfor han er kvalificeret til at skrive om det – der er ikke noget tilsvarende på hjemmeside 2. Begge hjemmesiders tekster er en blanding af en beskrivelse og en analyse, og grænsen mellem fakta og personlig tolkning kan være uklar. Billedlayoutet på hjemmeside 1 hjælper dog med at vise, at det er Poul Schou og hans ‘take’, man har med at gøre. Hjemmeside 2’s layout virker som en traditionel avis, men den store overskrift og stærke ordvalg viser, at der er tale om et sensationalistisk fokus. Allervigtigst formår hjemmeside 1 nederst på siden, at vise dets relation til store anerkendte organisationer, heriblandt flere ministerier og Nationalbanken.

Dette er centralt, for noget af det vigtigste, man skal kigge efter, når man vurderer en kilde på internettet, er: Hvem står inde for indholdet på siden? Hvis man ikke kender den eller dem, der står bag, kan man google dem, og se om de har en relation til medier eller organisationer, som man stoler på.

Hvad så med Wikipedia?

På Wikipedia kan man jo ikke se, hvem der skrevet hvad, og om de er til at stole på – hvad gør man så?

Først må man forstå, hvorfor Wikipedia er sådan. Wikipedia er en organisation skabt af amerikaneren Jimmy Wales i 2000. Wales ville gøre al viden i verden tilgængelig for alle verdensborgere med en internetforbindelse. Han havde dog hverken tid eller viden nok til at skrive al den information ind på hjemmesiden. Derfor gav han alle mulighed for at skrive på hjemmesiden, hvis de lå inde med en interessant viden.

Mange misbrugte dog den åbne mulighed på hjemmesiden og skrev bevidst information, som ikke var korrekt. Det blev et stort problem og skadede Wikipedias omdømme. Én måde kunne man dog altid bruge til gennemskue, om det, der stod, var rigtigt eller ej:

De brugere, som bare havde opdigtet det, de havde skrevet, havde ikke nogen kilder, og der var derfor ingen små parenteser efter sætningerne og ingen fodnoter i bunden af siden.

På de sider hvor der til gengæld var kilder, kunne man nu undersøge dem direkte. I stedet for at bruge Wikipedia som en kilde i sig selv, så er Wikipedia en smart indgang til at finde relevante kilder til det, man vil undersøge.

Selvom det i dag er blevet sværere at bidrage med indhold til Wikipedia, og artiklerne i dag bliver undersøgt af eksperter og bliver kategoriseret som enten ‘lovende’, ‘gode’ eller ‘fremragende’, så er der stadig problemer med urigtige informationer. Der er dog langt flere engelsk-talende eksperter end dansk-talende, og hvis man derfor vil bruge Wikipedia til en hurtig undersøgelse, så er det så vidt muligt en stor fordel at søge på engelsk i stedet for på dansk.

Hvordan søger jeg så efter information?

Hvis du har god tid og ikke kender så meget til dit emne, så er det en god idé at tale med nogen, der har et stort overblik. Med en timeløn på omkring 180 kr., har du dog næppe råd til selv at hyre en informationsmedarbejder, hver gang du skal undersøge noget. I Danmark har vi heldigvis gratis adgang til informationsmedarbejdere på de offentlige biblioteker, så alle kan få adgang til viden. Biblioteket kan altså være et godt sted at starte, hvis man ikke er for genert til at spørge om hjælp.

Det er dog ikke altid, at det, man undersøger, er så stort og vigtigt, at det er værd at tage på biblioteket. En hurtig googling må kunne løse problemet. Her skal man dog være opmærksom på, hvordan Google fungerer.

Personificeret indhold

Resultaterne på Google er personificerede. Ud fra dine tidligere søgninger sorterer Googles algoritmer altså i, hvilke søgeresultater du får. Det er fedt på forsiden af Youtube, men mindre fedt når du leder efter ny viden.

I tiden lige efter det amerikanske valg i november 2016, lå en nyhed fra bloggen 70News ekstra højt på mange højreorienterede vælgeres Google-resultater, når de ville kende det præcise valgresultat. 70News påstod i modstrid med virkeligheden, at Donald Trump ikke bare havde vundet det amerikanske valgmandskollegiet, som giver præsidentposten, men også havde fået det højeste antal enkeltstemmer. Googles algoritmer vurderede, at højreorienterede vælgere ledte efter indhold som det fra 70News, og derfor endte bloggen med en prominent placering. Når det gælder information, er personificeret indhold altså ikke nødvendigvis en fordel, da det kan forstærke ens (evt. fejlagtige) forestillinger om verden. Det kan derfor være en fordel at gå inkognito, før man begynder at google, så ens tidligere søgehistorik ikke bliver taget med i betragtningen, når Google finder resultater til én.

Populært indhold

En anden relevant faktor, der har betydning for hjemmesiders ranking i Google, er, hvor populære de generelt er. Det kender man også fra Instagram, Twitter og Youtube, hvor brugere kæmper om at få deres indhold til at ‘trende’.

Nogle formår at skabe indhold, som af sig selv får ‘traction’, men andre er afhængige af massevis af falske kontoer, hvor programmerede ‘bots’ liker løs. På den måde kommer indhold til at se interessant ud, og rigtige brugere begynder derfor at klikke på det af ren nysgerrighed. Endelig er der også nogen, der bare direkte betaler Youtube eller Facebook for, at deres indhold skal blive set af mange mennesker. Det er det samme, man kender fra Google, hvor de første mange søgeresultater ofte bare er reklamer.

Det er ikke altid lige til at gennemskue, hvorfor en hjemmeside ender højt oppe på ens søgeliste, og man kan ikke bare gå ud fra, at Google finder de sider, som er mest relevante for én. Derfor er det en god idé at kende en hjemmeside eller to, som kan være ens go-to-kilde, som man kan bruge som udgangspunkt. DenStoreDanske.dk er eksempelvis et godt, stort opslags-værk, som har beskrivelser af stort set alting. DR.dk/skole er også fin og har tekster i lidt lettere sprog. DR’s egen hjemmeside er dog ikke så god at søge på, og derfor er et godt tip at bruge Googles ‘site’-funktion. Hvis man først skriver “site:” og så navnet på den hjemmeside, man specifikt vil søge på, og derefter ens søgeord, så kommer der kun resultater fra den hjemmeside.

Internettet er blevet en kampplads for information, hvor forskellige landes regeringer og politiske organisationer prøver at fremstille virkeligheden forskelligt. Som det seneste amerikanske præsidentvalg har vist, er det ikke ligegyldigt, hvad folk går og tror på, og det er derfor dit ansvar som borger, at du ikke lader dig snyde men er kritisk, når du leder efter svar på verdens store og små spørgsmål

Seneste