Formidling og sprog

 

N år politikere og meningsdannere holder taler eller skriver indlæg til avisen, skal de sørge for at fortælle det, de mener, på en overbevisende og klar måde. Det skal man også, når man vil overtale sine forældre til, at man skal have en ny cykel, eller når man gerne vil være lidt senere ude med vennerne.

Når man skal argumentere for noget, man gerne vil have, eller når politikere skal forsøge at vinde et valg eller ændre noget politisk, er det en god idé at have styr på, hvordan man skal overtale sine lyttere. Til det kan man bruge forskellige værktøjer. Når man skal bygge sin argumentation op, gælder det om at få gjort sit argument så stærkt som muligt. Til det kan man bruge Toulmins argumentationsmodel. Bruger man den, kan man se, hvordan man klæder sit argument på, så det bliver bedst muligt.

 

Toulmins argumentationsmodel

Man starter med at have sin påstand. Det er det, som afsenderen gerne vil overbevise modtageren om. Det kunne for eksempel være: ”Samfundsfag er et spændende fag”. Hertil har man et belæg, som er det, der støtter påstanden. Hvis vi fortsætter med påstanden om samfundsfag, kunne belægget være: ”Fordi man lærer om det samfund, man er en borger i”. I et argument er der også en hjemmel, der skaber sammenhæng mellem påstand og belæg. Det er en grundlæggende præmis, der skaber et fundament for argumentet. I ovenstående eksempel er den grundlæggende præmis for argumentet eksempelvis: “Det at lære om det samfund, man er en borger i, er en spændende ting”. Hvis den præmis ikke godtages af personen, som man prøver at overbevise, falder argumentet til jorden.

Udover disse tre beskriver Toulmin også tre andre begreber: Styrkemarkør, gendrivelse og rygdækningStyrkemarkører bruges til at give sit argument styrke. Det kan være ord som virkelig, enormt, helt sikkert, der er med til at understrege påstanden: “Samfundsfag er et mega spændende fag”.

En gendrivelse bruges til at foregribe en indvending fra en, der er uenig. Gendrivelser er typisk meget effektive. I ovenstående eksempel kunne man eksempelvis bruge følgende gendrivelse: “Det er muligvis ikke alt, man lærer i samfundsfag, som relaterer sig direkte til det samfund, man er borger i, men størstedelen af faget handler om det på en eller anden måde. På den måde forhindrer man modparten i at bruge et argument om, at ikke alt i samfundsfag omhandler det samfund, man er borger i.

Rygdækning er en måde at styrke sin argumentation ved at henvise til andre eksempler, undersøgelser eller lignende. I dette tilfælde kunnde det være: “Undersøgelser viser, at størstedelen af alle skolebørn synes samfundsfag er interessant”.

Appelformer

Når man formidler er det også vigtigt at tænke over, hvordan man appellerer til modtageren. Man skelner mellem tre appelformer: Ethos, logos og pathos. Når man bruger pathos, snakker man til modtagerens følelser. Der skabes billeder, som er genkendelige og vækker begejstring. Et argument, der bygger på pathos, kunne for eksempel være. ”Jeg går ind for ytringsfriheden, fordi jeg føler, at det er ethvert menneskes ret at udtrykke sig frit”. Her appelleres til modtagerens følelser ved at tale om nogle værdier, man forbinder med ytringsfriheden. 

Logos handler om logik og fakta. Når man benytter sig af logos i en argumentation, vil det bygge på logik eller statistik og andet data. Når noget bygger på logik, kan det ikke være forkert og vil derfor virke mere gyldigt. Et eksempel på et argument, som bygger på logos, er: ”Vi er nødt til at sænke vores CO2-udslip, da al data viser, at den globale opvarmning er stigende.”

Ethos handler om troværdighed og knytter sig derfor til afsenderen. Afsenderen skal fremstå troværdig og ærlig og skabe autoritet hos sine lyttere, så de kan overbevises om, at afsenderen er reel. Ethos kommer for eksempel til udtryk i følgende argument: ”Jeg har arbejdet i DR i mange år og kan fortælle, at DR ikke er politisk farvede”.

Digital formidling

Digitale medier til formidling. Når man fremlægger en sag i dag bruger man i næsten alle tilfælde en computer og en form for storskærm som tilskuerne kan følge med på. To af de mere kendte digitale medier at bruge i en fremlæggelse er Powerpoint og Prezi. Prøv at se de følgende to videoer.

Seneste