Politiske partier og ideologier

 

E n ideologi betegner en overordnet holdning til, hvordan samfundet bør indrettes. Når man sammenligner lande som USA, Tyskland og Danmark, vil man se, at selvom de alle tre er demokratiske lande, er samfundet indrettet forskelligt i de tre lande. Det skyldes, at nogle ideologier har større tilslutning i nogle lande, mens andre ideologier har det i andre lande.

Ideologier er en kompliceret størrelse, som kan forstås i flere skridt. Første skridt i en ideologi er menneskesynet. Enhver ideologi bygger nemlig på en bestemt betragtning af mennesket. Mennesket kan eksempelvis anskues som stærkt og selvstændigt, hvilket betyder, at det er muligt og bedst for den enkelte at gøre med sit liv, hvad han/hun ønsker. Det kan også betragtes som socialt og svagt, hvilket betyder, at mennesket er stærkt afhængigt af omgivelserne omkring det. Andet skridt i en ideologi er så holdningen til, hvordan samfundet skal indrettes. Her tænkes på, hvilket ansvar staten skal have i samfundet – altså hvilke opgaver den skal varetage. Holdningen til samfundets indretning afhænger af det menneskesyn, der ligger i ideologien. Nogle ideologier ser gerne, at staten spiller en stor rolle, mens andre taler for en mindre stat. Tredje skridt er så de konkrete politiske tiltag, som en ideologi vil lægge op til i et samfund.  Afhængigt af hvordan samfundet ønskes indrettet, vil det kræve forskellige politiske tiltag for at bevæge sig derhen. I det moderne samfund kan det være politikker inden for områder som skat, uddannelse og familien.

Man taler normalt om tre store ideologier: Socialismen, liberalismen og konservatismen. 

Socialismen

Socialismen bygger på tanken om, at mennesket er socialt og svagt. Det vil sige, at et menneske ikke kan gøre, som han/hun har lyst, men derimod er afhængigt og stærkt påvirket af sine omgivelser. Omgivelserne får derfor også stor betydning for, hvordan hver enkelt borger bliver formet. Her tænkes på omgivelser som arbejde, familie, venner og bolig, der alle har betydning for et menneskes liv. Derfor skal samfundet indrettes sådan, at man forsøger at gøre omgivelserne hos hvert individ nogenlunde lige. Eksempelvis vil man forsøge at forhindre, at når nogle bliver født med rige forældre, mens andre bliver født af arbejdsløse forældre, så har den ene person bedre muligheder i samfundet (da man bl.a. bliver påvirket af sine forældre). Samfundet må altså ikke blive en uretfærdig størrelse for en del af borgerne. Det betyder, at staten skal være stor, da det er den, der skal være ansvarlig for at sikre ligheden. I demokratisk land som Danmark resulterer det i, at partier med socialistiske træk går ind for ting som høj skat og gratis uddannelse, så samfundets goder fordeles, og lighed øges.

Liberalismen

Liberalismen har derimod grundtanken om, at mennesket er stærkt og individualistisk. Det betyder, at hver enkelt person handler ud fra sine egne interesser og er i stand til at gøre med sit liv, hvad han/hun ønsker, uanset de omgivelser det er født ind i. ”Enhver er sin egen lykkes smed”, hører man tit fra liberalister. Samfundet skal derfor indrettes sådan, at størst mulig frihed til hver enkelt sikres. Staten skal have en lille størrelse, da det ikke er dens job at blande sig i borgernes liv. Den skal kun sikre de minimale kriterier, som gør, at borgerne kan leve sammen i fred (husk at mennesket er selvstændigt og derfor sætter sig selv først). I moderne samfund argumenterer liberalister derfor for ting som brugerbetaling og lav skat, da det stærke individ ikke har brug for statens indblanding.

Konservatismen

Hos konservatismen er mennesket svagt, ufornuftigt og tryghedsafhængigt. Det har behov for at høre til i et samfund, som giver det relativt klare instrukser, ift. hvordan det skal leve sit liv. Samtidig kræver mennesket et stabilt samfund, da det ellers begynder at handle ufornuftigt. Derfor ønsker konservatismen også, at samfundet indrettes som en organisme, hvor hver person har en rolle at udfylde, uden at rollerne nødvendigvis er lige vigtige (lidt ligesom at nyrerne og hjertet er vigtige for mennesket men hjertet dog mest). Nogle personer er mere egnede til at varetage vigtige opgaver, og derfor skal de tildeles mere ansvar. Konkret går konservative i Danmark derfor ofte ind for ting som kirken og monarkiet, da det er traditionsrige elementer, der sikrer et stabilt samfund.

Partier og partisystemer

Et parti er en gruppe af personer, der har fælles ideer og ønsker for samfundet. Ethvert parti har et partiprogram, der indeholder partiets politiske, økonomisk og sociale mål for samfundet. Når man ser på partiprogrammer, vil det ofte stå klart, hvilken ideologi partiet læner sig mest opad (nærmest ingen partier bekender sig fuldstændig til én ideologi). Partiet holdning til skat, ulighed, kirken o.l. giver eksempelvis et godt præg af partiets ideologiske ståsted.

I Danmark har vi et flerpartisystem. Det betyder, at der er mange partier, der kæmper om de 179 pladser (også kaldet mandater) i Folketinget. Derfor ser man også sjældent en regering bestå af ét parti, da det nærmest er umuligt for et parti at få over 50 % af stemmerne og derved 90 mandater. I andre demokratiske lande – eksempelvis USA – har man et topartisystem. Det betyder, at der kun er to forskellige partier, man kan stemme på til valg. I et topartisystem kan der være stor forskel på, hvad forskellige personer inden for et parti mener om et givent emne. Det ses mindre ved flerpartisystem, hvor partidisciplin er vigtig.

Flerpartisystemet roses ofte for, at det giver flere alternativer til borgerne, som derved vil have nemmere ved at føle sig repræsenterede i Folketinget. Omvendt kan det mindske effektiviteten i Folketinget, når forskellige partier skal blive enige, hver gang en lov skal vedtaget. Derfor har man i Danmark – og mange andre demokratier – en spærregrænse. Det vil sige, at et parti skal have et minimum antal stemmer for at få tildelt pladser i landets parlament. I Danmark ligger spærregrænsen på 2% af de samlede stemmer. Opnår et parti ikke de 2 %, er de stemmer, partiet har fået, spildt, da de ikke overføres til andre partier. 

De danske partier

De danske partier, der lige nu sidder i Folketinget, er: Socialdemokratiet (46 mandater), Dansk Folkeparti (37 mandater), Venstre (34 mandater), Enhedslisten (14 mandater), Liberal Alliance (13 mandater), Alternativet (10 mandater), Radikale Venstre (8 mandater), Socialistisk Folkeparti (7 mandater) og Det Konservative Folkeparti (6 mandater).

 

Partier har meget forskellige holdninger til mange ting, men i Danmark – ligesom i alle lande – har partierne dog ét fælles udgangspunkt – det danske samfund. Derfor er det også vigtigt at forstå, at når partierne taler om lavere eller højere skat, mere eller mindre fokus på miljø og klima eller stor eller lille stat, så er det diskussioner, der foregår inden for en ramme – den danske. I Danmark har man nemlig traditionelt haft en relativt høj skat, stort fokus på klima og miljø, en stor stat og mange andre rammer for vores samfund. Når et parti foreslår en lavere skat, betyder det eksempelvis ikke, at skatten skal være lige så lav, som den er i et land som USA. Nemlig fordi man diskuterer inden for de politiske rammer, der er sat igennem mange årtier.

Det er samtidigt vigtigt at holde sig for øje, at partier på deres hjemmesider og i offentligheden stort set altid siger det samme om ting som sundhed, miljø og klima og statens tilskud til folk, der er arbejdsløse eller har andre finansielle problemer. Der er nemlig intet parti, der går ud og siger, at de ikke prioriterer miljø og klima, eller at de ikke vægter den danske sundhed særlig højt. Det ville være det, man kalder et politisk selvmål. Derfor er det vigtigt, når man skal vurdere partierne og deres holdninger, at se på, hvad de rent faktisk presser på for i Folketinget, og hvad de måske taler mindre om, når de får taletid. På den måde kan man få et mere klart billede af, hvad man egentlig ”får”, når man stemmer på et givent parti.

Danmark har – sammenlignet med andre lande – en forholdsvis høj skat. Partierne diskuterer ofte, hvorvidt skatten skal sænkes eller øges, men det er vigtigt at forstå, at udgangspunktet er, at Danmark traditionelt har prioriteret en relativ høj skat for at øge omfordelingen i samfundet.

Enhedslisten er det parti, der går ind for de højeste skatter – særligt til virksomheder og de rigeste i samfundet. Pengene skal i stedet bruges på at forsøge de mindre godt stillede i samfundet og skabe øget lighed. Det betyder, at staten skal spille en stor rolle. Derudover er partiet modstander af EU, da de mener, at EU har nogle negative effekter for de mindre godt stillede. De er tilhængere af stor investering i klima og miljø og åbensindet over for flygtninge og andre udlændinge, der kommer fra dårlige vilkår. Partiet går også ind for lavere fængselsstraffe, afskaffelse af kongehuset og adskillelse af kirke og stat.

Socialistisk Folkeparti går ind for høje skatter – dog ikke lige så høje som Enhedslisten. SF lægger særlig stor vægt på daginstitutioner, hvor der skal være flere pædagoger, og skoler og universiteter, hvor staten skal bruge penge på at sikre en stærk folkeskole og gratis, alsidig og god uddannelse på universiteterne. Derudover skal urealistiske sparekrav til sygehusene forhindres, da det fjerner fokus fra det, som det offentlige er der for: At hjælpe menneskerne i samfundet. Andre ting, som SF går ind for, er: Investeringer i klima og miljø, acceptering af flygtninge til en vis grad (da for mange flygtninge ifølge SF overbelaster samfundet), et solidarisk EU med Danmark med, en modernisering af kongehuset og kirkens rolle i samfundet og lavere fængselsstraffe.

Socialdemokratiet har tidligere været imod skattelettelser af enhver form men er begyndt at gå med til små skattelettelser i nogle tilfælde – dog ikke til de rigeste i samfundet. Generelt går Socialdemokratiet dog ind for høj skat. Partiet kæmper for, at alle uanset baggrund skal have en fair chance for at realisere deres drømme. Det offentlige spiller derfor en stor rolle hos Socialdemokratiet, som mener, at sygehuse, skoler og lignende skal finansieres af staten. Socialdemokratiet mener, at det offentlige sikrer, at hver borger får nogle gode muligheder i stedet for at alt koster penge, hvor nogle folk i så fald ikke vil have råd. Partiet er imod en større optagelse af flygtninge og indvandre, da de ikke mener, det danske samfund kan holde til det, mens Danmarks skal spille en stor rolle i et EU, der går foran på bekæmpelse af social ulighed og social dumping. Partiet går ind for investeringer i klima og miljø men har ofte andre politiske områder, de prioriterer højere. Partiet er ikke imod hårde fængselsstraffe men mener, at de altid skal komme sammen med hjælp til den kriminelle, da fængselsstraffe helst skal afkriminalisere den indsatte.

Det Radikale Venstre har ofte været tunget på vægtskålen i dansk politik. RV går således ind for en lidt lavere skat, særligt til virksomheder men også til almene danskere. Det er dog ikke lige så store skattelettelser, som nogle af de andre partier går ind for. På det punkt kan RV samarbejde med de partier, der ønsker lavere skat. Men samtidig går RV stærkt ind for en højere prioritering af miljø og klima, modtagelse af flygtninge og et aktivt medlemskab i EU, som er vigtigt for Danmark. Nogle af disse holdninger gør, at RV kan/er nødt til at samarbejde med andre partier, der har disse holdninger men oftest også går ind for en høj skat. RV befinder sig altså lidt i midten. De senere år har RV dog valgt at samarbejde mest med de partier, der deler parties ikke-skatterelaterede holdninger. Derudover går partiet ind for adskillelse af stat og kirke, færre penge til militæret (afskaffelse af værnepligt), afskaffelse af kongehuset og en stor indsats i at uddanne børn og unge.

Venstre er Danmarks største borgerlige parti, som det oftest siges. Partiet går generelt ind for en lavere skat til de almene danskere, men lige mener partiet ”kun”, at skatten ikke skal øges – og så først sænkes, når der er råd til det. Samtidig mener partiet, at statens tilskud til arbejdsløse skal tilpasses, så ”det kan betale sig at arbejde”. Citatet er ofte sagt af Venstre, som mener, at hvis en borger får næsten lige så mange penge af staten for at være arbejdsløs, som det ville give at modtage et lavtlønnet arbejde, så vil borgeren formentligt ikke finde arbejde. Derfor argumenterer Venstre ofte for at sænke statens tilskud og derved mindske statens rolle. Privatskoler og privathospitaler er også stærkt bakket op ad Venstre, der mener, at konkurrence på markedet sikrer den bedste service til borgerne. Venstre går også ind for et tæt samarbejde mellem Danmark og EU, mens partiet prioriterer miljø og klima mindre højt. Flygtninge skal også begrænses i stor grad ifølge partiet, mens kongehuset skal bevares, fængselsstraffe skal være relativt hårde og kirken og stat skal blive sammen.

Det Konservative Folkeparti går ind for betragteligt lavere skatter til danskerne og virksomhederne. Partiet deler Venstres holdning om, at ”det skal kunne betale sig at arbejde”, hvilket betyder lavere tilskud til arbejdsløse. Samtidig er partiet kendt for at gå ind for meget hårde fængselsstraffe, flere penge til militæret og stor støtte til kongehuset og kirken. De danske familier spiller en stor rolle hos Det Konservative Folkeparti, der traditionelt har stået for en politik, der tillægger de danske familier et stort ansvar i opdragelse af samfundets borgere. Derfor skal vilkårene for de danske familier også være så gode som mulige ifølge Konservative. Derudover skal Danmark arbejde tæt sammen med EU – specielt økonomisk. Hvad angår flygtninge, skal Danmark optage færre for i stedet hjælpe til i områder omkring de lande, hvor krigene foregår.

Liberal Alliance er det parti i Danmark, der går ind for størst skattelettelser. Det gælder både for almene danskere og virksomheder. Særligt topskatten er noget, partiet arbejder for at få afskaffet. Statens rolle i uddannelse, sundhed og lignende skal også nedtones ved at øge udbuddet af privathospitaler, privatskoler og generelt lade offentlige ydelser koste penge i stedet for at være gratis. Partiet er også store fortalere for det enkelte menneskes frihed, hvilket betyder, at staten skal bestemme så lidt som muligt. Flygtningestrømmen skal begrænses, men Danmark skal stadig tage imod kvoteflygtninge. Klima og miljø er vigtigt ifølge partiet, men det hjælper ikke, når staten går ind og sætter regler og love op hele tiden. Liberal Alliance er ikke det parti, der lægger mest vægt på klima og miljø, men ligesom stort set alle andre partier, går de ind for den grønne omstilling. Partiet er stærk fortaler for EU – særligt det økonomiske samarbejde i unionen. Angående forsvar går partiet ind for en afskaffelse af værnepligten for i stedet at have et professionelt militær, der er mere kampdygtigt men koster mindre.

Dansk Folkeparti går ikke ind for skattelettelser som udgangspunkt, da de mener, at det er vigtigt at kunne forsørge ældre og mindre bemidlede i samfundet. Den danske velfærdsstat er nemlig meget vigtig for Dansk Folkeparti. Derfor mener partiet heller ikke, at Danmark skal optage særlig mange flygtninge. Det belaster den danske økonomi for meget, mens de også mener, at den danske kultur skades, hvis der kommer for mange mennesker med en anden kultur. Dansk Folkeparti er klart det mest flygtninge-/indvandreskeptiske parti i Folketinget, og det er særligt de muslimske indvandre, partiet mener er for kulturelt forskellige fra den danske kultur. Partiet går også stærkt ind for traditioner, hvor de ser kongehuset og kirken som vigtige hjørnesten. Klima og miljø har et mindre fokus hos partiet, som dog – ligesom alle andre partier – går ind for et grønnere Danmark.

Alternativet er det nyeste parti i Folketinget. Partiets måske vigtigste mærkesag er styrkelse af deltagerdemokratiet. De lægger stor vægt på at involvere danskerne så meget som muligt i beslutningsprocessen. Partiet forsøger også at øge sine egne medlemmers indflydelse på partiets politiske holdninger. Broen mellem politikerne og borgerne skal være stærkere, og det sker ved at ændre den politiske kultur i Danmark ifølge partiet. Alternativet er også Danmarks ”grønne” parti, som prioriterer klima og miljø meget højt. Det ses også i deres holdning til ting som skat, hvor de ikke går ind for lavere eller højere skat, som de andre partier. I stedet mener partiet, at skattesystemet skal ændres, så det også retter sig mod beskyttelse af miljø og klima. Skulle man alligevel forsøge at sige noget traditionelt om partiets skattepolitik, går de ikke ind for en generel sænkning af skatten. Alternativet er også fortalere for accept af flygtninge, som partiet ikke kun ser som en belastning for samfundet men også som en mulig gavn. Partiet støtter op om EU-samarbejdet men lægger vægt på, at det skal øge fokusset på miljø og klima.

Fordelingspolitik og værdipolitik

Når man skal forstå de politiske partier ift. hinanden, placerer man dem ofte i et koordinatsystem, hvor højre/venstre-linjen viser, hvor et parti ligger angående dets fordelingspolitik, mens op/ned-linjen viser et partis værdipolitik.

Fordelingspolitik er en holdning til, hvordan midlerne skal fordeles i samfundet – altså hvor høj skatten skal være, og hvor meget staten skal hjælpe hver enkelt person finansielt. Er et parti placeret meget til venstre på skalaen, går det ind for en stor omfordeling (altså høj skat og hvor staten betaler meget for borgerne), mens det, hvis det er placeret til højre, går en for en lav omfordeling (altså lav skat, og hvor staten ikke betaler særlig meget for borgerne).

Værdipolitik handler om de holdninger i partierne, der giver udtryk for, hvilke værdier, man mener, er/skal være gældende i samfundet. Det kan være mange ting så som holdninger til kongehuset, kirken, klima og miljø, fængselsstraffe, indvandring og EU. Alt sammen noget, der ikke handler om pengene i samfundet men værdierne i samfundet. Placeres et parti langt nede på linjen, går ind for ting som strenge straffe, lavt fokus på miljø, fokus på at begrænse indvandring, bevarelse af kongehuset og den danske kirke samt mindre magt til EU. Det kalder man en højreorienteret værdipolitik. Ligger et parti derimod langt oppe på linjen, går det ind for det præcis modsatte. Det kalder man en venstreorienteret værdipolitik. 

Seneste

Brug for at øve?

Klar til quiz?