Medier omgiver os konstant. Ordet medie betyder mellemled og bruges både til at beskrive TV-avisen, Netflix og postkort. De er allesammen eksempler på mellemled mellem en afsender og en modtager. Medier kan bruges til alt fra kommunikation via snapchat til vigtig informationsdeling gennem TV-avisen. I dag bruger vi medier mere end nogensinde før. Det har stor betydning flere steder i vores samfund, og derfor omtales de nyhedsrelaterede medier til daglig som den fjerde statsmagt (de tre andre statsmagter: den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt). Medierne kan med deres udvælgelse af nyheder bestemme dagsordenen for, hvad der bliver diskuteret i befolkningen. Medierne fungerer også som vagthunde i vores demokratiske samfund. De har til opgave at overvåge de tre magtinstanser og informere borgerne, hvis magten bliver misbrugt.

Nyhedsmediernes udvælgelsesproces er helt central: Der sker hver eneste dag i Danmark uendeligt mange begivenheder, og de store nyhedsmedier skal udvælge hvilke begivenheder de skal fortælle videre. 

Nyhedskriterier

De danske journalister uddannes til, at der er især 5 kriterier, som skal være med til at afgøre, om en begivenhed skal videreformidles som en nyhed: 

1. Aktualitet

Kriteriet omhandler et emne, der er oppe i tiden og stammer typisk fra et emne, der i forvejen debatteres. De fleste nyheder udspringer fra dette kriterium. Eksempel: Regeringen laver ministerrokade

2. Væsentlighed

Dette kriterie omhandler, hvor stor betydning nyheden har. Ofte gælder det særligt, hvis det vedrører mange mennesker. Eksempel: DSB går konkurs

3. Identifikation

Identifikation handler om, at læseren kan se sig selv i historien. Eksempel: 80% af danskere betaler for meget i forsikringer

4. Sensation

En nyhed som chokerer læseren. Optræder typisk som forsidehistorie i tabloidaviser. Eksempel: De første mennesker er landet på Mars

5. Konflikt

Det sidste kriterie omhandler personer, sager eller organisationer, som på den ene eller anden måde er uenige og er på koalitionskurs. Eksempel: Borgere klager over støj ved metrobyggeri

 

’God journalistisk’ får inddraget alle 5 nyhedskriterier, men det er meget forskelligt fra avis til avis, hvilke kriterier, der bliver vægtet højest. Samtidig med at nyhedsmedierne spiller en vigtig rolle i vores demokrati, så er de nemlig også almindelige virksomheder, der konkurrerer mod hinanden og skal forsøge at skabe en profit. Medierne er derfor meget interesserede i, at mange folk læser deres nyheder. Det påvirker nyhederne til at blive mere personfikserede og typisk mere overfladiske. På nettet er begrebet ’clickbait’ opstået, som dækker over en lokkende overskrift, hvor der ikke nødvendigvis gemmer sig en vigtig nyhed bagved. Dette eksisterer også i de fysisk trykte aviser. En avis, der benytter sig af sådanne overskrifter og generelt sensationsprægede nyheder, kalder man for en tabloidavis. Aviser, der dækker et bredere stofområde, som nyheder, debat og underholdning, kaldes omnibusaviser. 

Fremstillinger i medierne

Det er dog ikke kun udvælgelsen af nyheder, der er central, men også hvordan nyheden bliver fremstillet i medierne. Når man hører om politik i TV-Avisen eller Nyhederne på TV2, så bliver det ofte beskrevet som et spil, eksempelvis: ”Kristian Thulesen Dahl har været smart at udmanøvrere Lars Løkke ved at lave en alliance med Socialdemokratiet”. Store forlig og reformer kommer ofte til at handle om, hvordan nogle partier ’vandt’ og andre ’tabte’. Politikerne har reageret på denne tendens ved at ansætte spindoktorer, som kan hjælpe dem med at fremstå bedre i medierne, så de selv kommer til at ligne ’vindere’. Det kaldes ’medialisering’, når medierne i stigende grad har indflydelse på, hvordan politikerne opfører sig og fremstiller sig selv. Medialiseringen kan eksempelvis ses, når en politiker bliver interviewet og gentager den samme sætning på mange forskellige måder. Dette gør vedkommende både fordi, at så sidder budskabet måske bedre fast hos seeren, og derudover så får politikeren sit budskab igennem, når interviewet senere bliver skåret ned til kun 5 sekunder, og der kun er tid til én pointe. Disse 5 sekunders klip, som man ofte ser i TV-avisen kaldes ’sound-bites’, og de bliver ofte kritiserede, da politikerne ikke kan komme med en lang og fyldestgørende argumentation.

I dag er de traditionelle nyhedsmedier dog ikke længere den eneste måde politikerne kan komme i kontakt med mange borgere på én gang og formidle deres budskaber. Gennem de sociale medier kan politikerne direkte henvende sig til deres følgere. Her sidder der ikke nogen nyhedsredaktion, der kan være kritisk overfor, om politikeren nu også forholder sig til sandheden – politikerne har frit spil til at sige, hvad de vil. 

Fra ‘massemedier’ til personaliseret feed

For hundrede år siden fik de fleste mennesker deres nyheder gennem avisen, og hver avis havde et tæt tilknytningsforhold til et bestemt parti. Hvis du eksempelvis læste Berlingske var det fordi, at du stemte på de Konservative, læste du Politiken stemte du på de Radikale og læsere af Jyllands-Posten stemte på Venstre. I 50’erne og 60’erne vandt fænomenet ’masse-medier’ dog frem, da fjernsynet fik suget folk til sig fra alle partier og grupperinger. Nu begyndte alle at få en mere enslydende politisk information. I dag er det dog ved at gå den anden vej, da flere og flere primært får deres nyheder fra deres Facebook-feed. Her er der forskellige matematiske algoritmer, der har udvalgt præcis hvilke nyheder, du personligt skal se. Det er smart for den enkelte, men kan også være farligt for demokratiet, da du ender med at kun at blive vist de nyheder, som passer til dit verdensbillede. Er du højreorienteret og stemmer på DF får du altså oftere nyheder om konsekvenserne ved stor indvandring, og er du venstreorienteret og stemmer på Enhedslisten hører du oftere om, hvordan bankerne slipper afsted med at snyde deres kunder for en masse penge. 

Mediernes rolle er helt essentiel, da borgerne i samfundet ikke kan stemme på valgdagen, hvis de ikke er oplyste om samfundet omkring dem, og er vidende om hvad politikerne har foretaget sig de forgangne 4 år. Det er derfor, at det er helt centralt, at der i Danmark er ytringsfrihed, så medierne under ansvar frit kan videreformidle, hvad de finder relevant. Derudover støtter den danske stat også nyhedsmedierne økonomisk gennem det der hedder ’medie-støtten’ og ’public service’-midlerne. Disse økonomiske tilskud har til formål at sikre, at alle borgere i samfundet har adgang til information, og at informationen er af en ordentlig kvalitet og dækker befolkningens mangfoldighed. Både DR og TV2 er i variende grad ’public service’-medier, og de er derfor forpligtet til at levere MAK: Mangfoldighed, Alsidighed og Kvalitet. På DR og TV2 er der altså eksempelvis ikke sneget skjulte reklamer som product placement ind i børneudsendelserne, og kanalerne kan lave programmer af høj læringsmæssig kvalitet, som måske ikke ville kunne konkurrere med Cartoon Network, hvis det bare handlede om at tiltrække så mange kunder som muligt.

Medierne i Danmark er altså under forandring, men det er altafgørende, at vi som borgere og vælgere bliver ved med at kunne stole på, at den information vi får er korrekt. Det er dog vores eget ansvar at opsøge information fra alsidige nyhedskilder, så vi får alle perspektiver med, og kan være kritiske overfor hvilke begivenheder medierne har udvalgt til at blive til nyheder, og hvordan disse begivenheder bliver fremstillet.