Nyhedsmediernes udvælgelsesproces er helt central: Der sker hver eneste dag i Danmark uendeligt mange begivenheder, og de store nyhedsmedier skal udvælge hvilke begivenheder de skal fortælle videre.
Opgave 1
Prioritering
Det er klart, at det er en vigtigere begivenhed, når statsministeren udskriver valg end når Emma fra 8.A i Farum har fået en ny taske, men hvad med følgende begivenheder – kan du rangere dem efter nyhedsværdi?
A. Kraftigt jordskælv i Peru
B. Strejke i DSB
C. Danmark kåret til ‘Verdens Lykkeligste Land’
D. Mistanke om misbrug af offentlige midler i Københavns Kommune
E. Inger Støjberg har en Muhammed-tegning som baggrund på sin mobil
Nyhedskriterier
De danske journalister uddannes til, at der er især 5 kriterier, som skal være med til at afgøre, om en begivenhed skal videreformidles som en nyhed:
- Aktualitet
Kriteriet omhandler et emne, der er oppe i tiden og stammer typisk fra et emne, der i forvejen debatteres. De fleste nyheder udspringer fra dette kriterium. Eksempel: Regeringen laver ministerrokade
- Væsentlighed
Dette kriterie omhandler, hvor stor betydning nyheden har. Ofte gælder det særligt, hvis det vedrører mange mennesker. Eksempel: DSB går konkurs
- Identifikation
Identifikation handler om, at læseren kan se sig selv i historien. Eksempel: 80% af danskere betaler for meget i forsikringer
- Sensation
En nyhed som chokerer læseren. Optræder typisk som forsidehistorie i tabloidaviser. Eksempel: De første mennesker er landet på Mars
- Konflikt
Det sidste kriterie omhandler personer, sager eller organisationer, som på den ene eller anden måde er uenige og er på koalitionskurs. Eksempel: Borgere klager over støj ved metrobyggeri
’God journalistisk’ får inddraget alle 5 nyhedskriterier, men det er meget forskelligt fra avis til avis, hvilke kriterier, der bliver vægtet højest. Samtidig med at nyhedsmedierne spiller en vigtig rolle i vores demokrati, så er de nemlig også almindelige virksomheder, der konkurrerer mod hinanden og skal forsøge at skabe en profit. Medierne er derfor meget interesserede i, at mange folk læser deres nyheder. Det påvirker nyhederne til at blive mere personfikserede og typisk mere overfladiske. På nettet er begrebet ’clickbait’ opstået, som dækker over en lokkende overskrift, hvor der ikke nødvendigvis gemmer sig en vigtig nyhed bagved. Dette eksisterer også i de fysisk trykte aviser. En avis, der benytter sig af sådanne overskrifter og generelt sensationsprægede nyheder, kalder man for en tabloidavis. Aviser, der dækker et bredere stofområde, som nyheder, debat og underholdning, kaldes omnibusaviser.
Opgave 2
Kategorisering
Kan du selv kategorisere følgende aviser – er de tabloidaviser eller omnibusaviser?
A. Berlingske
B. Ekstra Bladet
C. Politiken
D. BT
E. Jyllands-Posten
Fremstillinger i medierne
Det er dog ikke kun udvælgelsen af nyheder, der er central, men også hvordan nyheden bliver fremstillet i medierne. Når man hører om politik i TV-Avisen eller Nyhederne på TV2, så bliver det ofte beskrevet som et spil, eksempelvis: ”Kristian Thulesen Dahl har været smart at udmanøvrere Lars Løkke ved at lave en alliance med Socialdemokratiet”. Store forlig og reformer kommer ofte til at handle om, hvordan nogle partier ’vandt’ og andre ’tabte’. Politikerne har reageret på denne tendens ved at ansætte spindoktorer, som kan hjælpe dem med at fremstå bedre i medierne, så de selv kommer til at ligne ’vindere’. Det kaldes ’medialisering’, når medierne i stigende grad har indflydelse på, hvordan politikerne opfører sig og fremstiller sig selv. Medialiseringen kan eksempelvis ses, når en politiker bliver interviewet og gentager den samme sætning på mange forskellige måder. Dette gør vedkommende både fordi, at så sidder budskabet måske bedre fast hos seeren, og derudover så får politikeren sit budskab igennem, når interviewet senere bliver skåret ned til kun 5 sekunder, og der kun er tid til én pointe. Disse 5 sekunders klip, som man ofte ser i TV-avisen kaldes ’sound-bites’, og de bliver ofte kritiserede, da politikerne ikke kan komme med en lang og fyldestgørende argumentation.
I dag er de traditionelle nyhedsmedier dog ikke længere den eneste måde politikerne kan komme i kontakt med mange borgere på én gang og formidle deres budskaber. Gennem de sociale medier kan politikerne direkte henvende sig til deres følgere. Her sidder der ikke nogen nyhedsredaktion, der kan være kritisk overfor, om politikeren nu også forholder sig til sandheden – politikerne har frit spil til at sige, hvad de vil.
Opgave 3
Sociale medier
Hvordan bruger Lars Løkke Rasmussen Facebook forskelligt i de to eksempler?
Hvorfor bruger statsministeren tid på at skrive ud på Facebook?
Hvilke fordele og ulemper for demokratiet kan der være ved, at politikerne let kan starte en politisk debat på de sociale medier?
Fra ‘massemedier’ til personaliseret feed
For hundrede år siden fik de fleste mennesker deres nyheder gennem avisen, og hver avis havde et tæt tilknytningsforhold til et bestemt parti. Hvis du eksempelvis læste Berlingske var det fordi, at du stemte på de Konservative, læste du Politiken stemte du på de Radikale og læsere af Jyllands-Posten stemte på Venstre. I 50’erne og 60’erne vandt fænomenet ’masse-medier’ dog frem, da fjernsynet fik suget folk til sig fra alle partier og grupperinger. Nu begyndte alle at få en mere enslydende politisk information. I dag er det dog ved at gå den anden vej, da flere og flere primært får deres nyheder fra deres Facebook-feed. Her er der forskellige matematiske algoritmer, der har udvalgt præcis hvilke nyheder, du personligt skal se. Det er smart for den enkelte, men kan også være farligt for demokratiet, da du ender med at kun at blive vist de nyheder, som passer til dit verdensbillede. Er du højreorienteret og stemmer på DF får du altså oftere nyheder om konsekvenserne ved stor indvandring, og er du venstreorienteret og stemmer på Enhedslisten hører du oftere om, hvordan bankerne slipper afsted med at snyde deres kunder for en masse penge.
Opgave 4
Facebook-bruger
Hvordan kan man som Facebook-bruger sørge for, at man i sit feed får nyheder, der dækker alle vinkler og politiske overbevisninger?
Medierne i Danmark er altså under forandring, men det er altafgørende, at vi som borgere og vælgere bliver ved med at kunne stole på, at den information vi får er korrekt. Det er dog vores eget ansvar at opsøge information fra alsidige nyhedskilder, så vi får alle perspektiver med, og kan være kritiske overfor hvilke begivenheder medierne har udvalgt til at blive til nyheder, og hvordan disse begivenheder bliver fremstillet.