EU og Danmark

 

Den Europæiske Union ser i dag noget anderledes ud, end den gjorde i sin start. Det begyndte tilbage i 1952, hvor der blev etableret et samarbejde mellem Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxemburg kaldet Kul- og Stålunionen navngivet efter unionens hovedområde – handel af kul og stål. Samarbejdets formål var at sikre fred i Europa efter de to verdenskrige. Da kul og stål var to af de vigtigste varer på daværende tidspunkt, betød det, at landene var økonomisk afhængige af hinanden, hvilket gjorde krig mindre sandsynligt.

Samarbejdet viste sig at bære frugt både ift. freden og økonomisk. De seks lande underskrev derfor en traktat – Rom-traktaten – i 1958, som betød endnu tættere samarbejde mellem landene. Sidenhen har traktater fungeret som EU’s forfatning (ligesom Grundloven er for Danmark). Navnet gik også fra Kul- og Stålunionen til EF (Det Europæiske Fællesmarked). Grundet EF’s økonomiske resultater og relevans for store dele af Europa begyndte flere lande at tilslutte sig samarbejdet. I 1993 underskrev de nu 12 medlemslande en ny traktat – Maastricht-traktaten – som bl.a. betød, at samarbejdet udvidede sig til at omhandle andet end økonomi. Det øgede samarbejde førte også til, at EF ændrede navn til EU (Den Europæiske Union).

De danske EU-forbehold

Maastricht-traktaten betød, at EU-landene skulle afgive suverænitet (et lands selvbestemmelse), hvilket kræver en folkeafstemning i Danmark. Den danske folkeafstemning resulterede i, at 50,7 % af danskerne stemte nej, mens 49,3 % stemte ja. Danmark kunne ikke skrive under på traktaten. Det lykkedes dog de danske politikere at forhandle en aftale på plads med EU, hvor Danmark ikke var med i fire dele af det udvidede samarbejde. I 1993 stemte danskerne igen om EU men denne gang med det, man havde døbt de danske EU-forbehold, og befolkningen stemte ja. Danmark kunne fortsætte samarbejdet men er til den dag i dag ikke inkluderet i de dele, som EU-forbeholdene udelukkede.

De danske EU-forbehold er:

  • Euroforbeholdet: Danmark er ikke med i den europæiske valuta, euroen, og beholder kronen. Danmarks økonomi er dog sidenhen blevet stærkt afhængig af euroen.
  • Forsvarsforbeholdet: Danmark deltager ikke i EU’s militære aktioner. Det har bl.a. omhandlet aktioner som patruljering og kamp mod pirater ved Somalia og uddannelse af politifolk i Afghanistan.
  • Retsforbeholdet: Danmark deltager ikke i samarbejde omkring grænsekontrol, indvandringspolitik, asylpolitik, civilret, strafferet og politi. Danmark har dermed heller ikke indflydelse på udformning af reglerne. Danmark kan dog godt tilslutte sig aftaler enkeltvis, som det er gjort flere gange.
  • Unionsborgerskab: Danmark vil ikke være en del af et unionsborgerskab, der træder i stedet for et nationalt statsborgerskab. I dag er forbeholdet uden betydning, da en senere traktat gjorde scenariet umuligt.

EU’s institutioner

EU’s budget udgøres af de penge, som medlemslandene bidrager med samt afgifter på produkter fra lande uden for EU og bøder til virksomheder, som bryder EU-lovgivning. EU består af en række institutioner, hvoraf de vigtigste er: Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Ministerrådet og EU-Domstolen.

Europa-kommissionen

Europa-Kommissionens (også kaldet EU-Kommissionen) vigtigste opgaver består i at udforme lovforslag og sørge for, at lovgivning bliver udført korrekt i EU-landene. Den har også initiativret – altså retten til på eget initiativ at foreslå nye love. Der er omkring 33.000 ansatte i EU-Kommissionen, som er fordelt på 28 fagområder – f.eks. klima. Hvert fagområde har en kommissær som overhoved lidt ligesom hvert ministerium i en dansk regering. Alle medlemslande har en kommissær i EU-Kommissionen, så ingen lande føler sig overset.

Europa-parlamentet

Europa-Parlamentet (også kaldet EU-Parlamentet) er den mest demokratiske EU-institution. Her sidder 751 medlemmer inklusiv 14 danske, som hver er valgt direkte af borgerne i sit hjemland. EU-Parlamentet er med til at vedtage EU-lovgivning, som foreslås af EU-Kommissionen. Parlamentet kan også bede EU-Kommissionen om at udarbejde et lovforslag til et givent område. Hvert femte år er der valg til parlamentet i alle EU-lande, og hvert lands medlemmer i Parlamentet afhænger af landets størrelse. De mindre lande i EU har dog flere medlemmer, end deres umiddelbare størrelse berettiger.

Ministerrådet

Hvis EU-Parlamentet har godkendt et lovforslag, sendes det videre til Ministerrådet, som sammen med EU-parlamentet vedtager EU’s love. Som minister i et medlemsland, er man automatisk med i Ministerrådet og mødes med ministre fra samme fagområde fra andre lande, når der skal vedtages love inden for ens ansvarsområde. Det vil sige, at den danske transportminister mødes med transportministre fra de andre 27 medlemslande, når en lov på dette område skal vedtages.

EU-domstolen

Overholder et land ikke EU-lovgivning, kan det blive dømt af EU-domstolen. Her varetages EU-lovene og der sikres, at lovene bliver fortolket ens i alle medlemslande, samt at landene faktisk indordner sig efter EU-lovgivningen. EU’s love overtrumfer nemlig nationale love, så medlemslande er nødt til at rette ind. Det er dog kun på de politiske områder, som landene frivilligt har skrevet under på i EU-traktaterne, at EU har indflydelse. EU-domstolen indeholder en dommer fra hvert medlemsland, og i 2019 vil der være to dommere fra hvert land.

EU’s kerneområder

EU har indflydelse på rigtig mange ting så som klimapolitik, flygtningepolitik og sikkerhedspolitik. Nogle af dets helt centrale elementer er:

  • Det indre marked: Formålet er at sikre fri bevægelighed mellem EU-landene ift. personer, varer, tjenester og kapital. Det gøres bl.a. ved at sikre ens rettigheder for EU-borgere i alle lande og gøre kravene til varer ens i EU-landene. På den måde er en svensker ikke hindret i at sælge sin producerede shampoo til Italien, fordi reglerne for kemikalierne i shampoo er forskellige.
  • Fred: EU startede som et fredsprojekt med en økonomisk vinkel. I 2012 blev unionen hædret med Nobels Fredspris, fordi det er lykkedes den at forhindre krige mellem lande i unionen – lande der ellers ofte var i krig, før EU blev stiftet.
  • Landbrugspolitik: EU har siden sin start forsøgt at sikre, at EU-borgere kan leve af at drive landbrug, og forbrugerne ikke bliver mødt med tårnhøje priser på landbrugsvarer.
  • Hjælp til medlemslande: EU bruger store dele af sit budget på at hjælpe regioner og lande i EU, som bl.a. kæmper med økonomisk, kulturel, demokratisk og/eller social udvikling.

I dag består EU af 28 medlemslande. Det vil dog ikke være tilfældet meget længere. Den 23. juni 2016 afgjorde en folkeafstemning i Storbritannien nemlig, at de ville trække sig ud af EU – hvilket i daglig tale omtales ”Brexit” (britisk exit). Forhandlingen om udtrædelse blev sat i kraft den 29. marts 2017, og i dag er EU og Storbritannien i gang med forhandlinger om udtrædelsen.

Seneste

Brug for at øve?

Klar til quiz?