Hvad er et demokrati? Det er ikke et nemt spørgsmål, selvom det kan se sådan ud. USA er et demokrati, selvom Trump kunne vinde det amerikanske valg uden at få over 50% af stemmerne. Indien er et demokrati, selvom korruption og valgfusk ikke hører til sjældenhederne. Danmark er også et demokrati, selvom vi har en dronning. Hvad, der dog er ens for alle disse lande, er, at landet bliver styret med udgangspunkt i, hvad borgerne har bestemt.

Det er netop dette princip om, at borgerne har magten, der er udgangspunktet for demokratiet. Derfor ser man ofte to ting som grundlæggende for, at et land kan defineres som demokrati:

  • Der afholdes regelmæssige valg.
  • Borgerne har nogle almene rettigheder så som ytringsfrihed, religionsfrihed og sikring af privatlivet.

Det er ikke alle lande, der lever lige meget op til kriterierne, og derfor kan det være svært at vurdere, hvorvidt et land er et demokrati eller ej.

Direkte demokrati og repræsentativt demokrati

Demokrati indeholder mange aspekter og kan tage mange former. Man taler normalt om to måder at praktisere demokrati: Direkte demokrati og repræsentativt demokrati. I direkte demokrati er alle borgere direkte inkluderet i beslutningsprocessen. Det er nemmest at udføre den form for demokrati i mindre samfund, da det kan være svært for lande med mange millioner borgere at have alle borgere til at give udtryk for sine holdninger ved hver beslutning. Man ser dog stadig direkte demokrati ved folkeafstemninger, hvor alle borgerne får muligheden for at have en direkte indflydelse.

I repræsentativt demokrati har borgerne ikke direkte indflydelse hele tiden. Borgernes indflydelse er i stedet indirekte, da den går igennem en anden person, hvilket er årsagen til, at man også kalder repræsentativt demokrati for indirekte demokrati. Borgerne afgiver deres indflydelse på beslutninger til en person, de stoler på, som herefter kan tale på vegne af dem. Det er den form for demokrati, man ser, når danskerne stemmer til kommunalvalg, Europa-Parlamentsvalg og Folketingsvalg. Borgerne kan altid trække deres støtte til en person ved næste valg. 

Magtens tredeling

Én ting er dog, hvordan man rent praktisk tager beslutninger i et demokrati. En anden er, hvordan man ønsker et demokrati skal se ud. De fleste er enige om, at demokrati kræver, at magten er fordelt. Hvis magten er samlet ét sted, er der nemlig større mulighed for magtmisbrug. Idealet – altså det, der sigtes efter – er det, man kalder magtens tredeling. Her er magten fordelt således:

  • Den lovgivende magt: Det er dem, der laver lovene. I Danmark er det Folketinget.
  • Den udøvende magt: Det er dem, der har ansvaret for, at lovene bliver overholdt. I Danmark er det regeringen og dens ministre.
  • Den dømmende magt: Det er dem, der afsiger dom over folk, som ikke overholder lovene. I Danmark er det domstolene.

De tre magter kan kontrollere hinanden, så ingen af dem kan misbruge deres magt. Mange steder er magten dog ikke helt tredelt, hvilket også gælder Danmark. I Danmark er de fleste ministre i regeringen nemlig også en del af Folketinget, hvilket gør dem til en del af både den lovgivende og udøvende magt. 

Konkurrencedemokrati og deltagerdemokrati

Selvom de fleste er enige om, at magtens tredeling er nødvendig, og at valg og rettigheder er vigtige dele af et demokrati, kan man dog godt være uenig om, hvad demokrati er til for. Der er særligt to synspunkter, der dominerer den diskussion: Konkurrencedemokratiet og deltagelsesdemokratiet.

Fortalere for konkurrencedemokrati mener, at demokratiet udelukkende handler om valg. Ved valg sikrer man, at de opstillede personer konkurrerer om borgernes stemmer, og derved sikres, at dem, der bliver valgt, er mest repræsentative for befolkningen. Samtidig sikres, at det er de bedste, der leder landet, da borgerne ikke har tid til at være eksperter på alle områder og i stedet kan vælge en, der har det som job. Når der ikke er valg, kan borgerne passe deres hverdag, da valgene har sikret, at borgerne er repræsenterede i beslutningerne.

På den anden fløj findes fortalere for deltagelsesdemokratiet. Her anses demokratiet ikke bare som processen, hvor borgerne stemmer. I stedet skal borgerne have en direkte indflydelse på beslutninger, da det vil skabe en øget interesse hos borgerne. På den måde skaber demokrati større viden hos borgerne, da de selv vil opsøge den. Samtidig ses demokrati som en livsstil og ved at opfordre folk til at forsøge at påvirke beslutningerne, skabes en kultur om diskussion, kompromisser og initiativ hos den enkelte borger. 

I Danmark går man til valg og stemmer på en politiker, der repræsenterer en i kommunen, Folketinget eller EU. Men det betyder ikke, at vores demokrati udelukkende er et konkurrencedemokrati. Når man åbner Facebook og finder ophedede debatter mellem almene borgere, eller når man som medlem af elevrådet har indflydelse på beslutninger vedr. skolen, er det fordi, det danske demokrati er meget inspireret af deltagelsesdemokratiet. Borgerne engagerer sig i mange emner, fordi de rent faktisk kan have en indflydelse på dem. 

Demokrati og andre styreformer

Det er dog ikke alle lande, der har demokrati. En stat kan nemlig styres på mange måder. Skal det eksempelvis én person, der bestemmer og ikke kan væltes, fordi han så ikke vil favorisere nogen og gøre, hvad der er bedst for samfundet? Skal dem, der fungerer som talerør for en religion, regere, da religionen er det vigtigste, samfundet har? Skal alle mennesker have noget at sige, fordi vi alle er lige? I Vesten har man bekendt sig til demokratiet, som er en af disse mange styreformer. Men der findes også andre. De største kan siges at være:

Demokrati

Flertallet skal bestemme, da det er det mest rimelige ud fra et menneskeligt perspektiv. Eksempler på demokratiet findes i Vesten, men også lande som Indien har en form for demokrati.

Diktatur

Al magten er placeret hos en enkelt eller nogle få mennesker. Styreformen ses teoretisk som en måde at sikre, at de klogeste i samfundet kan regere i fred og dermed ikke tage hensyn til grupper af mennesker, fordi de er bange for at miste magten. Ofte er diktatur dog resultat af en person eller gruppe, der har taget magten i et samfund og derefter undertrykker resten af befolkningen, så den ikke kan gøre oprør. Eksempler på diktaturer findes i Hviderusland, en del lande i Afrika og Asien samt flere andre tredjeverdenslande.

Teokrati

Magten er placeret med udgangspunkt i religion. Det er ofte præster inden for den givne religion, der regerer landet. Lovgivningen i landet tager ofte udgangspunkt i religiøse tekster. Eksempler på teokratier er Iran og til dels andre mellemøstlige lande så som Saudi-Arabien.

Der findes naturligvis andre end de tre styreformer, men de er mindre udbredte.

Seneste

Brug for at øve?

Klar til quiz?