Samfundsøkonomiske sammenhænge

Samfundsøkonomien er en kompleks størrelse, og der er mange forskellige aktører, som sender penge rundt i det økonomiske kredsløb.

 

 

  • Husholdningerne, som består af alle de normale borgere, betaler både penge til staten i form af skatter og afgifter, betaler renter til bankerne, hvis de har taget et lån, og giver penge til virksomhederne, når de køber varer.

 

  •  Staten (eller ‘den offentlige sektor‘) betaler penge til husholdningerne i form af løn til offentligt ansatte og overførselsindkomster til arbejdsløse, stude-rende og pensionister. Derudover betaler staten penge til virksomheder, når den eksempelvis skal have bygget en bro, og den betaler renter til bankerne, hvis den har optaget et lån for at finansiere brobyggeriet.

 

  • Den finansielle sektor, bankerne, modtager renter fra borgere, stat og virksomheder som har lånt penge i banken, og modsat betaler banken renter til borgere, stat og virksomheder, som har deres opsparinger stående i banken.

 

  • Alle privatejede virksomheder store som små går under samlebetegnelsen ‘den private sektor‘. Den private sektor betaler penge til husholdningerne i form af løn, betaler skatter og afgifter til staten, og betaler også renter til bankerne.

 

  • Endelig er der udlandet, som betyder at det danske økonomiske kredsløb ikke er helt lukket. Danske virksomheder kan importere materialer og råvarer fra udlandet og på den måde sende penge ud af landet, men sam-tidig har vi i Danmark en stor eksportsektor, som sælger varer til udlandet. Man siger, at der er ‘overskud på handelsbalancen’, hvis værdien af eksporten er større end værdien af de importerede varer. I dette regnskab skal man huske de danske husholdninger, da mange borgere køber eksempelvis tøj over internettet eller tager til udlandet på ferie.

Alle disse økonomiske relationer og pengestrømme på kryds og tværs er vigtige. I en økonomi som den danske står forholdet mellem arbejdersgiver og arbejdstager særlig centralt.

Arbejdskraft er på mange måder en vare ligesom computere, cykler og lænestole – der er nogen, der gerne vil have et job og dermed sælge deres arbejdskraft – det er arbejdstagerne – og der er andre, som gerne vil have et arbejde gjort og dermed købe arbejdskraft – det er arbejdsgiverne. Begge parter skal dog blive enige om prisen på arbejdskraften, altså hvilken løn arbejderen skal have, og det er ikke helt let.

I et land som USA står den enkelte arbejder typisk alene over for arbejdsgiveren, når der er lønforhandling. Her har arbejdsgiveren altså alle kort på hånden, for hvis arbejderen siger nej til et lønforslag, så kan arbejds-giveren bare fyre vedkommende og ansætte en anden, som siger ja. I USA er mindstelønnen derfor meget lav, og mange må have mere end ét job for at få råd til mad, husleje og andre udgifter. For at undgå at mindstelønnen bliver endnu lavere, så bestemmer politikerne i Washington i USA gennem lovgivning, at arbejdsgiverne ikke må tilbyde mindre end $7,25 (ca. 48 DKK) i timen.

I Danmark er det helt anderledes. Her er politikerne ikke involveret: For at undgå at arbejdsgiverne sidder med alle kortene på hånden ved lønforhand-linger, så har arbejdstagerne slået sig sammen i fagforeninger. Nu kan repræsentanter for fagforeningerne forhandle med arbejdsgiverne og sige: “Hvis I ikke giver os en god løn og nogle gode vilkår, så gider ingen af os arbejde!”. I Danmark kan arbejdsgivere og arbejdstagere altså presse hinanden, og da de er gensidigt afhængige, ender de næsten altid med at finde frem til et kompromis. Dette er, hvad man kalder den danske arbejdsmarkedsmodel.

Den danske løsning bliver dog truet af den øgede økonomiske globalisering. For det første kommer der arbejdere fra andre EU-lande til Danmark, som måske ikke kender til fagforeninger eller som bare vil acceptere en lavere løn end danske arbejdere. Dette fænomen kaldes ‘social dumping’. For det andet kan nogle danske virksomheder bare flytte deres produktion til udlandet, eksempelvis Sydøstasien, hvor ufaglært arbejdskraft er meget billigere end i Danmark. Dette kaldes ‘outsourcing’.

Kritikerne af den kraftige økonomiske globalisering vil have, at man lukker Danmark mere til og beskytter de danske arbejdere. Denne tilgang kaldes protektionisme og indebærer eksempelvis, at man gør det sværere for udlændinge at arbejde i Danmark og sætter en højere told på import af produkter udefra.

Fortalerne for globaliseringen mener derimod, at den økonomiske globa-lisering kun er en god ting, da fattigere lande i verden kan specialisere sig i arbejde, der kræver meget lidt uddannelse, og vi i Danmark til gengæld kan få nye arbejdspladser til højtuddannede.

Det danske arbejdsmarked er altså under stor forandring. Den store udfor-dring fremadrettet bliver, hvordan vi som samfund kan hjælpe dem, der ikke har en uddannelse inden for de brancher, hvor Danmark kan klare sig i den internationale konkurrence.

Seneste

Brug for at øve?

Klar til quiz?