Privatøkonomi og forbrugeradfærd

D e danske borgere får penge til at forbruge gennem penge- og varekredsløbet. Forbrugeren arbejder for en producent, som til gengæld udbetaler løn til forbrugeren. Modsat betaler forbrugeren den løn til en producent for at få varer. Det er altså udvekslingen af varer med arbejde, som er central, og pengenes funktion er bare som byttemiddel, så forbrugeren let kan få andre varer end dem, forbrugeren selv har været med til at producere.

Forbruger og producent er altså dybt afhængige af hinanden. Går det godt for forbrugeren, så går det godt for producenten og omvendt. Det var denne forbindelse, bilproducenten Henry Ford fangede i starten af 1900-tallet. Ford fandt ud af, at hvis han begyndte at betale sine ansatte en højere løn end normalt, så kunne de ansætte selv få råd til at købe en bil hos Ford. På den måde fik forbrugerne en højere løn og Ford en større omsætning.

I Danmark er det årlige private forbrug ifølge Danmarks statistik på gennemsnitligt 278.000 kr. pr. husstand. Med den store rigdom følger en stor magt, og danskerne har altså ikke bare indflydelse på samfundet, som når de stemmer til valg, men også når de shopper og køber ind. Nogen undlader eksempelvis at købe mink-pelse af hensyn til dyrevelfærd, andre køber økologisk for miljøets skyld og andre igen boykotter varer produceret i bosættelser i Israel, fordi de har en politisk holdning til Israel-Palæstina-konflikten.

Grunden til, at forbrugerne har så stor magt, skyldes markedsøkonomiens udbud/efterspørgsels-mekanisme. Hvor meget, der bliver købt af en vare, og hvad prisen på en vare bliver, afhænger af forholdet mellem producentens udbud og forbrugernes efterspørgsel. Hvis en producent får mange penge for en vare, vil hun selvfølgelig sælge en masse. Omvendt hvis prisen på hendes vare er lav, så vil hun sælge få og hellere bruge resten af sin tid på at producere noget andet, som bedre kan betale sig. Jo højere pris, jo flere producerer hun.

Producenten kan dog ikke bestemme prisen selv, hvis hun vil indtjene så meget som muligt. Dette afhænger i stedet af forbrugernes ønsker. Jo lavere en pris på en vare, jo flere forbrugere kunne tænke sig at være interesserede, og jo større antal kan sælges.

Forbrugernes efterspørgsel afhænger altså af, hvor mange penge de har, og hvad de kunne købe i stedet, og producenternes udbud afhænger af, hvad deres omkostninger er, og hvilke produkter de ellers ville kunne have produceret. Dér, hvor kurven for efterspørgsel rammer kurven for udbud, kan man altså aflæse, hvad antallet af solgte varer bliver og prisen på varerne.

Når forbrugerne eksempelvis boykotter salget af mink-pelse, så falder efterspørgslen. Nu bliver både pris og antal lavere, og der bliver derfor produceret færre mink-pelse, og producentens indkomst falder kraftigt.

Forbrugerne er dog ikke altid politisk-, etisk-, eller sundhedsmæssigt bevidste om det produkt, de har i hænderne i butikken, og det kan være svært at gennemskue, hvor varen kommer fra, hvordan den er produceret og hvad den indeholder. Derfor har vi i Danmark både Forbrugerrådet Tænk og mærkningsordninger som svanemærket og økologi-mærket til at vejlede forbrugerne. Samtidig  er en række sundhedsmæssigt skadelige stoffer blevet forbudt gennem lovgivning i Folketinget. De statslige reguleringer er dog på et minimum for at beskytte forbrugernes handlefrihed. Det er derfor stadig dit ansvar som forbruger at tage stilling til, om du vil købe en kendt mærkevare t-shirt fra børnearbejdere i Bangladesh, eller om du hellere vil have en ukendt europæisk-produceret t-shirt. Dine penge er din magt, og du kan selv bestemme, hvordan du vil bruge den.

Seneste

Brug for at øve?

Klar til quiz?