Økonomisk vækst og bæredygtighed

Danmarks økonomi er vokset kraftigt over de seneste 100 år, og siden 1966 kan BNP måles til at have vokset med 276%. Der er således sket en vækst fra 702 mia. kroner til 1.942 mia. kroner i 2016 (målt i faste 2010-priser), og dette skyldes især teknologiske forbedringer som følge af innovation. BNP er en forkortelse for bruttonationalprodukt, og det er et udtryk for et lands økonomiske størrelse. Man udregner BNP ved at lægge privat og offentligt forbrug sammen med investeringer og eksport og trække importen fra. BNP er altså let at regne ud, og det er meget brugt, da det også er nemt at sammenligne forskellige lande med.

BNP som målestok bliver dog også kritiseret. Det fremgår eksempelvis positivt i BNP, hvis et land er blevet ramt af en naturkatastrofe, da genopbygninger vil betyde øgede investeringer og offentligt og privat forbrug, og derfor stiger BNP. Bruttonationalproduktet er også blevet kritiseret for ikke at tage højde for, om velstanden er godt fordelt, eller det blot er nogle få, der sidder på forbruget. I Bhutan har man markeret sig ved at udregne et lykke-indeks i stedet for at få fokus på, at det ikke nødvendigvis er økonomisk velstand, som er den bedste målestok for sammenligninger mellem lande. I Danmark har der længe været diskussion om et grønt BNP, så man kan tage højde for, om forbruget er bæredygtigt eller ej.

 Den økonomiske vækst, som Danmark og verden har oplevet over de seneste 100 år, har langt fra udviklet sig jævnt, men man taler i stedet om højkonjunkturer og lavkonjunkturer. Når det er højkonjunktur, så er arbejdsløsheden faldende, produktionen stiger og det samme gør investeringer i nye maskiner og fabrikshaller, importen og forbruget. Under højkonjunktur er der generelt store lønstigninger.

Det lyder umiddelbart bare godt, men når der pludselig kommer mange flere penge ud i samfundet, så falder pengenes værdi – det er, hvad man kalder for ‘inflation’. Det er ligesom med alt andet: Hvis der eksempelvis er masser i fisk i alle byens dyrehandlere, så bliver de mindre værd, end hvis der kun er én enkel til salg. På samme måde falder værdien på penge, og når folk finder ud af dette, så tænker de: “Jeg må hellere hente alle mine penge i banken og bruge dem med det samme, for i morgen er de mindre værd!”. Men når alle gør dette, bliver problemet blot endnu værre og kan blive til det, man kalder ‘hyperinflation’. Forbrugerne mister tilliden til markedet og pengene og stopper med at handle, så økonomien går pludselig i stå, og der kommer lavkonjunktur.

Lavkonjunktur er kendetegnet ved stigende arbejdsløshed, faldende produktion, faldende investeringer, små eller ingen lønstigninger, faldende forbrug, faldende import og lavere inflation. Økonomien har altså kraftige udsving, som verden også oplevede det med finanskrisen i 2008, og overforbrug kan hurtigt blive til arbejdsløshed og fattigdom. Staten har dog især to redskaber til at mindske disse udsving: Finanspolitikken og monetær-politikken (også kaldet pengepolitikken).

Finanspolitisk kan regeringen vælge at føre en ekspansiv politik, hvor regeringen sætter skatten ned og øger det offentlige forbrug, eller en kontraktiv politik, hvor skatterne sættes op, og forbruget mindskes. Den gamle økonom John Maynard Keynes blev kendt for at foreslå, at man under højkonjunktur bør føre en kontraktiv finanspolitik for at dæmpe forbruget, så økonomien ikke koger over. Modsat mente han, at staten skulle føre en ekspansiv finanspolitik og ‘sætte gang i hjulene’, når der er lavkonjunktur, så økonomien kan komme hurtigt i gang igen.

Det andet redskab, som staten kan bruge, er monetærpolitikken. Monetærpolitikken bliver i Danmark styret af nationalbanken og omhandler udbuddet af penge. Det er altså nationalbankens ansvar at mindske inflationen, og det gør de ved at kontrollere antallet af penge i samfundet. De normale banker låner penge i nationalbanken til en bestemt rente. Hvis renten er lav, låner bankerne mange penge, som de låner videre ud til forbrugerne. Hvis renten er høj, så låner bankerne færre penge, og der kommer dermed færre penge i omløb. På den måde kan nationalbanken være med til at styre inflationen i økonomien.

Det er altså en hel videnskab, hvordan samfundsøkonomien udvikler sig. Men selvom økonomi bruger tal og modeller, så er det ikke en objektiv videnskab som fysik eller kemi. Der ligger en række antagelser bag ved de økonomiske modeller, eksempelvis at mennesket er rationelt og egennyttemaksimerende, men også noget så simpelt som at mere er bedre end mindre.

Spørgsmålet er dog, om den antagelse holder? Er vækst og særligt økonomisk vækst altid godt? Den økonomiske vækst, vi har oplevet i Danmark over de seneste 100 år, har været tæt knyttet til miljøforurening og udledning af drivhusgasser. Igen er det begrænset, hvor lang tid tilbage man har data fra, men det kan måles, at udledningen af CO2 steg fra 6,5 ton pr. indbygger i 1960 til 13,7 ton pr. indbygger i 1996.

Man har ikke altid været opmærksom på denne forurening, men i dag i Danmark er det et mål for alle partier at såkaldt ‘afkoble’ den økonomiske vækst fra udledningen af CO2. Det er lykkedes rigtig godt i Danmark de seneste 20 år, og fra 1996 til 2016 er CO2 udledningen pr. indbygger således faldet med 51%, mens BNP pr. indbygger er steget med 69%.

Målt på det man kalder ‘ecological footprint’, som er et bredt mål for menneskenes påvirkning af kloden, så forbruger danskerne dog stadig, som var der 4,5 jordkloder i stedet for blot én. Teknologiske forbedringer lader altså ikke til at være nok alene. Hvis vi eksempelvis skal undgå globale temperaturstigninger på mere end klodens smertegrænse på 2 grader celsius, så kræver det, at vi som mennesker også omlægger vores liv kraftigt.

Det er altså ikke nok at tage kortere bade, men man skal også spise meget mindre kød og lade være med at flyve på ferie. Det er dog ikke sikkert, alle bare lige har lyst til det, og dermed bliver spørgsmålet, om staten skal bryde ind og sætte højere miljøafgifter på klimabelastende adfærd, eller om det er en frihedsberøvelse for borgerne?

Det kan være let at sige, at man ønsker en bæredygtig udvikling, men økonomisk vækst og klima er altså politisk ligesom alt andet. 

Seneste

Brug for at øve?

Klar til quiz?